Foto: JOACHIM ADRIAN
Internationalt

Forulykket F-16-fly er ikke dansk

Det var en pilot fra Forenede Arabiske Emirater, som måtte skyde sig ud på Sicilien.

Internationalt

Det var ikke et dansk F-16-fly, som havarerede under landing på Sicilien kort før middag.

Det bekræfter Flyvevåbnet overfor politiken.dk. I stedet var der tale om et F-16-fly fra De Forenede Arabiske Emirater, som havarerede på Sigonella-basens landingsbane.

Piloten valgte at skyde sig ud under hændelsen, som foregik få hundrede meter fra hvor de danske F-16-fly holder til.

Danske fly måtte omdirigeres

Ifølge kommunikationschef hos Flyvertaktisk Kommando Inge Borgaard, har havariet betydet, at fire danske F-16-fly på vej hjem fra bombetogter over Libyen, måtte omdirigeres.

»Der var to danske fly som måtte omdirigeres, og som er landet på Trapani (i det nordlige Sicilien, red.)«, siger Inge Borgaard.

Piloten som skød sig ud har det efter omstændighederne godt. Årsagen til havariet kendes endnu ikke.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce