0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Nato beskyldes for at lade bådflygtninge dø

61 bådflygtninge fra Libyen omkom af sult og tørst på Middelhavet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ELIO DESIDERIO/AP
Foto: ELIO DESIDERIO/AP

Kaos. Tusindvis af flygtninge har krydset Middelhavet fra Nordafrika til Lampedusa, hvor de italienske myndigheder er ved at bukke under for flygtningepresset. Andre er ikke ået frem men har mistet livet i forsøget.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De havde hverken mad eller drikke.

Alligevel var der ingen hjælp at hente, da en gruppe libyske bådflygtninge fik kontakt med først en helikopter og siden et krigsskib fra Nato i Middelhavet i marts.

Også den italienske kystvagt ignorerede flygtningenes nødråb.

Ligene blev smidt i havet Som resultat døde hovedparten af de 72 flygtninge, der var stævnet ud fra Tripoli med kurs mod den italienske ø Lampedusa i håb om at skabe sig en bedre fremtid i Europa.

Kun 11 overlevede, mens 61 mistede livet til søs i de 16 dage, båden drev rundt på Middelhavets bølger. Det skriver den britiske avis The Guardian.

»Hver morgen vågnede vi op og fandt flere døde. Vi lod ligene ligge i 24 timer, så smed vi dem i havet«, siger Abu Kurke, en af de få overlevende, til avisen.

»Til sidst var der ingen, der kunne kende sig selv. Folk var enten i færd med at bede eller at dø«, siger Kurke, der måtte drikke sin egen urin og spise tandpasta for at overleve.

UNHCR er bekymret
Det er i strid med den internationale søfartslov ikke at besvare nødkald fra andre både i nærheden.

Også flådeskibe er omfattet af reglerne, og FN's flygtningehøjkommisariat, UNHCR, opfordrer til, at flådefartøjer og civile skibe bliver bedre til at samarbejde.

»Middelhavet må ikke blive Det Vilde Vesten. Man skal straffes, hvis man har svigtet folk i nød«, siger UNHCR-talsmand Laura Boldrini til Guardian.

Avisen har også talt med en præst i Rom fra hjælpeorganisationen Habeshia, der var i kontakt med flygtningene, inden deres satellittelefon og batteri løb tør for strøm.

Præsten, Moses Zerai, vil også have de ansvarlige stillet for en dommer og straffet.

»Man har svigtet sit ansvar, og det har ført til, at mere end 60 mennesker er blevet dræbt, blandt dem børn. Det er en forbrydelse, der ikke må gå ustraffet hen, bare fordi der er tale om afrikanske flygtninge og ikke turister på et krydstogt«, siger Moses Zerai til Guardian.

Nato afviser beskyldninger

Hos Nato, der har en koordinerende rolle for den militære aktion mod Gaddafi-regimet i Libyen, afviser man at have fået nødopkald, som ikke er blevet besvaret.

»Natos enheder er fuldt ud klar over deres ansvar og forpligtelser i henhold til maritim lov. Natos skibe vil besvare alle nødkald til havs og hjælpe om nødvendigt. Det er en prioritet for Nato-skibe at redde liv«, siger en talsmand for Nato til den britiske avis.

Og hvad skete der så med de libyske flygtninge, der overle