0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Nato anklages for civile drab i Libyen

Et luftangreb har dræbt fem civile i Tripoli, siger Gaddafi-styret.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
IVAN SEKRETAREV/AP
Foto: IVAN SEKRETAREV/AP

Bombardement. Ifølge Gaddafistyret blev fem civile dræbt ved bombardementet af dette hus i Tripoli. Nato afviser at bevidst gå efter civile mål.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Tidligt søndag morgen blev et treetagers hus i den libyske hovedstad, Tripoli, ramt af et luftangreb.

Ifølge den libyske regering betød angrebet, som Nato står bag, at fem civile mistede livet.

Umiddelbart efter angrebet førte det libyske styre ifølge nyhedsbureauet AP internationale journalister til stedet, hvor luftangrebet fandt sted. Her var redningsarbejdere i gang med at redde sårede ud af den sammenstyrtede bygning.

En talsmand for regeringen, Moussa Ibrahim, siger, at der ikke er nogen militære mål i nærheden af huset, og dermed fortsætter Gaddafistyret med at anklage Nato for at gå efter civile mål.

Nato afviser krigsførsel mod civile »Dette var et overlagt angreb på civile huse. Det er endnu et tegn på Vestens brutalitet«, siger Libyens viceudenrigsminister Khaled Kaim.

Ifølge BBC blev fem lig - tre voksne og to børn - efterfølgende fremvist for journalister på byens hospital.

Nato undersøger episoden, men afviser, at alliancens fly bevidst forsøger at ramme civile.

»Vi har gennem hele operationen arbejdet meget hårdt på at undgå civile tab ved at benytte præcisionsbomber«, siger Nato-talsmanden Mike Bracken til BBC.

Fire oprørere dræbt

I går sagde Nato, at Gaddafi bevidst bruger civile som menneskeligt skjold for sine militære installationer.

LÆS OGSÅ

Også de libyske oprørere har lidt tab i dag.

Fire oprørere meldes dræbt, efter at de kom under beskydning af Gaddafi-tropper vest for byen Misrata. En AP-reporter på stedet fortæller, at han har set de fire lig.