0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Eurozonens finansministre: Banker skal bidrage til græsk redningspakke

Eurozonens finansministre trækker beslutning om hjælpepakke til Grækenland ud.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
VIRGINIA MAYO/AP
Foto: VIRGINIA MAYO/AP

krise. Efter blot tre dage som græsk finansminister forsøger nyudnævnte Evangelos Venizelos (tv) at overbevise eurozonens finansminstre om, at grækerne er klar til at spænde livremmen ind.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Grækenland må nøjes med endnu et løfte om, at der er penge på vej.

Eurozonens finansministre blev i nat enige om at sparke beslutningen om at tilføre den trængte græske økonomi 12 milliarder euro - svarende til cirka 96 milliarder kroner - til hjørne.

Foreløbig indtil midten af juli. Pengene forventes at kunne holde Grækenland oven vande indtil september.

LÆS MERE

Men overførslen er helt afhængig af, at det græske parlament vedtager besparelser og reformer for 28 milliarder euro - svarende til omkring 224 milliarder kroner.

Demonstrationer ved parlament
I aftes var tusindvis af grækere forsamlet foran det græske parlament. Viftende med bannere og græske flag, råbte de slagsord som »tyve« og »forræddere« mod parlamentsbygningen, hvor premierminister George Papandreou fortsat kæmper for at få flertal for skattestigninger, privatiseringer og nedskæringer svarende til 50 milliarder euro - eller 400 milliarder kroner.

Til forskel fra den første redningspakke, vil redningspakke nummer to inkludere bidrag fra den private sektor. Banker og andre finansielle virksomheder, som har ydet lån til Grækenland eller som sidder med græske statsobligationer, skal ifølge eurozonens finansministre - frivilligt - bidrage økonomisk til redningspakken.

Via omlægning af gælden på favorable betingelser skal banker og finansielle virksomheder bidrage med omkring 30 milliarder euro - svarende til cirka 240 milliarder kroner.

»Vi er helt afhængige af, at det græske parlament vedtager alle besparelser og i begyndelsen af juli vil vi fortsat diskutere de private kreditorers rolle. Men det ligger fast, at rollen skal hvile på frivillighed, og på det tidspunkt må vi se på, hvorvidt Grækenland på det tidspunkt har opfyldt sine forpligtelser«, lyder meldingen fra Jean Claude Juncker, der er formand for eurogruppen ifølge Reuters.

Et politisk signal til skatteyderne

Ifølge Reuters analyse af forhandlingerne er dette skridt - at få de private kreditorer på banen - dog mest af alt et politisk signal, der har til formål at gyde olie på vandene for de donorregeringer, hvis skatteydere allerede har betalt den første redningspakke, og som nu skal hoste op med endnu flere penge.

Selv om der endnu ingen officielle meldinger er om, hvor stort omfanget bliver af den forestående redningspakke. Ifølge officielle kilder, som Reuters har talt med, forventes redningspakken at understøtte grækenland indtil slutningen af 2014 med et beløb svarende til 120 milliarder euro - 960 milliarder kroner.