ERSTATNING. Berlusconi kan have god grund til at være pikeret. Hans investeringsfirma er blevet dømt til at betale 4,2 milliarder kroner til rivaliserende virksomhed.
Foto: GREGORIO BORGIA (arkiv)/AP

ERSTATNING. Berlusconi kan have god grund til at være pikeret. Hans investeringsfirma er blevet dømt til at betale 4,2 milliarder kroner til rivaliserende virksomhed.

Internationalt

Berlusconi-firma må betale milliardbøde for bestikkelse

Fininvest skal betale erstatning på flere milliarder kroner for at have bestukket en dommer.

Internationalt

Den italienske ministerpræsident Silvio Berlusconis investeringsfirma har fået en økonomisk kindhest af de større: Fininvest skal betale 4,2 milliarder kroner til en rivaliserende mediekoncern.

Det har appeldomstolen i Milano ifølge nyhedsbureauet AP netop afgjort.

Det nedsatte erstatningsbeløb, det Berlusconi-ejede selskab skal af med, er imidlertid stadigt af en væsentlig størrelse. Oprindeligt stod Fininvest til at skulle af med 5,6 milliarder kroner for at have bestukket en dommer til at komme med en afgørelse, der gav Fininvest kontrollen over den italienske mediegigang Mondadori.

LÆS OGSÅ

I 1990'erne stredes Berlusconi med Carlo de Benedetti om kontrollen over den store virksomhed, som Bersluconi havde købt sig ind i. Det endte med, at hans firma, Fininvest, løb af med sejren - og kontrollen over Mondadori - i kampen med Compagnie Industriali Riunite.

Det rivaliserende selskab lagde sag an og vandt i 2009 over Fininvest, der imidlertid ankede sagen og nu atter har fået et nederlag.

Datter: Min far bliver forfulgt

I dag står datteren, Marina Berlusconi, i spidsen som leder af Fininvest. Hun er vred over dommen fra Milano.

»Dommen er det 117. skandaløse eksempel på den voldelige aggression, der i årevis har været rettet mod min far med alle midler og på alle fronter, også virksomhedsmæssigt og økonomisk«, lyder hendes reaktion.

Hun bebuder en anke til Italiens Højesteret.

LÆS ARTIKEL

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce