Klar til VM? Få daglige opdateringer fra den danske lejrLæs mere

Bombe. To kvinder flygter umiddelbart efter terroranslaget i Oslo.
Foto: THOMAS WINJE AIJORD/AP

Bombe. To kvinder flygter umiddelbart efter terroranslaget i Oslo.

Internationalt

Norske muslimer blev forfulgt i timerne efter Oslo-bombe

Skræmte nordmænd blev hadske, da de troede at der var tale om muslimsk terror.

Internationalt

Norske muslimer blev udsat for hetz, chikane og mistænksomhed i timerne efter at en bombe sprang i det centrale Oslo forrige fredag.

Bomben var placeret af højreekstremisten Anders Behring Breivik, men i de første timer efter vidste ingen hvad baggrunden for ødelæggelserne var.

Nogle eksperter spekulerede omgående i islamistisk terrorisme, og det smittede af på Oslo-borgere, skriver den norske tabloidavis VG, som har talt med flere.

LÆS OGSÅ

»Udtryk som 'terroristsvin', 'Bin Ladens sønner' og 'muslimske bombemænd' var nogle af dem som blev brugt«, siger Kadra Yusuf med somalisk baggrund, som siger at det især gik ud over unge muslimske mænd.

Blev jaget ned ad gaden
Hun fortæller blandt andet om vennen Martin, som er af indisk afstamning, men har boet i Oslo i 22 år.

»Han fortæller at han blev jaget ned af Therese gaden på Bislet af folk som ville have ham til »for helvede at tage tilbage til hvor han kom fra«, siger hun.

Han var nødt til at tale dem til fornuft.

»Han stoppede foran en råbende flok og sagde med rolig stemme: »Jeg ser måske ud som en muslimsk terrorist, men det er jeg ikke. Jeg tror i er bange, og det er jeg også««, fortæller Kadra Yusuf, som tidligere har stået frem i norske medier med afsløringen af, at imamer i Norge opfordrer kvinder til omskæring.

»Er det dig, som har bombet byen?«
En anden kilde, Khizra Chaudhry, var på arbejde i Grønland i det gamle Oslo øst for centrum, da bomben sprang. Hun fortæller at hun blev konfronteret af en kunde lige efter terrorhandlingen.

»Han så mærkeligt på mig og sagde: »Er det dig, som har bombet byen?«. Så gik han bare«, fortæller hun.

Hun tror at muslimer ville have fået det vanskeligere i Norge, hvis islamister havde ståede bag.

»Jeg blev ikke glad for at det var en nordmand som stod bag, men jeg er lettet over at det ikke var muslimer«, siger Chaudhry.

Ligesom efter 11. september

Seniorforsker ved Norsk Udenrigspolitisk Institut, Hilde Eliassen Restad, bekræfter, at muslimer blev forfulgt kort efter bomben.

Hun siger at det minder om reaktioner umiddelbart efter angrebet på USA 11. september 2001.

»Mange peger på at Norges reaktioner har været moralske, og det har de også været, men i de første timerne i Oslo var der stærke reaktioner mod muslimer - det var der også i New York«, siger hun til VG.

LÆS OGSÅ

Hun mener ikke at Norges positive håndtering af terrorangrebet kan sammenlignes med hvad hun kalder USA's hævngerige reaktion efter angrebet i 2001.

»Der er en stor forskel på at blive angrebet udefra i forhold til at indse at problemet er inden for landets grænser. Når det er en nordmand som angriber, er det nemmer at stå sammen om det der er sket«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce