Svensker anholdt for amtomforsøg på sit komfur

En mand fra det sydlige Sverige lå inde med radioaktivt materiale.

Internationalt

Svensk politi har anholdt en 31-årig mand, der har eksperimenteret med radioaktive materialer i sit køkken.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Manden ved navn Richard Handl fortæller, at han lå inde med både radium, americium og uran, da politiet dukkede op for at anholde ham.

Over for politiken.dk bekræfter Swedish Radiation Safety Authority, at manden lå inde med radioaktive stoffer.

Ville lave kernereaktor
Den 31-årige mand forklarer ifølge AP, at han i flere måneder har forsøgt at lave en kernereaktor i sit hjem og har skrevet en blog om sit eksperiment, hvor han beskriver, hvordan han har skabt en mindre eksplosion på sit komfur.

»Jeg har altid været interesseret i fysisk og kemi«, siger Richard Handl.

Han ville bare »se om det er muligt at spalte atomer derhjemme«, forklarer han.

Kontaktede selv myndighederne
Først senere overvejede han, at eksperimentet kunne være ulovligt og forhørte sig hos myndighederne i form af Swedish Radiation Safety Authority.

De svarede ved at sende politiet, som aflagde besøg hos manden i slutningen af juli.

Risikerer fængsel
Hvis Richard Handl dømmes, risikerer han ifølge AP op til to år i fængsel. Selv hævder han, at politiet ikke fandt farlige niveauer af radioaktiv stråling i hans lejlighed, men alligevel erkender han, at projektet ikke var en god ide.

»Fra nu af vil jeg holde mig til teori«, siger han ifølge AP.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden