OPRØR. Ifølge historikeren David Starkey er årsagen til optøjerne i England, at »hvide opfører sig som sorte.« Den idé har skabt oprør på blandt andet Twitter.
Foto: NT**TOK** KAJ**TOK**/AP/AP

OPRØR. Ifølge historikeren David Starkey er årsagen til optøjerne i England, at »hvide opfører sig som sorte.« Den idé har skabt oprør på blandt andet Twitter.

Internationalt

Englændere raser over historikers raceteori på tv

Optøjerne i England skyldes raceblanding, sagde udskældt historiker på tv.

Internationalt

»Problemet er, at de hvide er blevet sorte«.

Sådan sagde historikeren David Starkey i går under en debat i tv-programmet Newsnight på BBC 2 om årsagen til de oprør, der har præget England siden forrige torsdag.

Starkeys teori bliver mødt af stærke reaktioner i landet, og både politikere og almindelige borgere har luftet deres kritik offentligt, skriver the Guardian.

Starkey genopliver »Rivers of blood« I sin tv-optræden henviser Starkey til en tale fra 1968, som blev holdt af den engelske politiker Enoch Powell og omtales som 'The Rivers of Blood Speech'.

Talen kritiserede immigration fra Commonwealth-landene og antidiskriminations-lovgivningen og advarede mod, at størstedelen af immigranterne med tiden ville ønske at gøre oprør og dominere resten af England, »så floden Tiberen ville skumme af blod« - et citat kopieret fra en gammel romersk tale.

Skønt Tiberen ligger i Rom og Themsen i London, viger historikeren ikke fra de originale romerske ord.

I gårsdagens tv-debat anerkender Starkey den gamle tale og giver den samtidig nyt liv.

»Hans (Powells, red.) profeti var absolut rigtig i én forstand. Tiberen skummede ikke med blod, men i stedet slikkende flammer, de svøbte sig rundt om Tottenham og svøbte sig rundt om Clapham«, sagde Starkey i debatten.

»Men det er ikke vold mellem folkegrupperne. Det er her, han tog fuldstændig fejl«, sagde Starkey og rettede resten af sætningen mod en anden gæst i studiet, Owen Jones, der har skrevet en bog om dæmonisering af arbejderklassen.

»Det, der er sket, er, at en betydelig del af de drenge fra arbejderklassen, som du skriver om, er blevet sorte«.

Ramaskrig og racismeanklager
Et ramaskrig brød ud på Twitter. Jeremy Corbyn, der er medlem af partiet Labour, spurgte BBC:

»Hvorfor bliver Starkeys racistiske analyse ikke udfordret?«

En talsmand for Newsnight svarede:

»Jeg synes, at Emily Maitlis (nyhedsvært, red.) på meget sikker vis udfordrede David Starkey«.

En anden deltager i debatten, Owen Jones, udtaler til the Guardian, at han anser Starkey kommentarer som værende »et karriere-ødelæggende øjeblik«.

»Han berørte en racefordom på et tidspunkt, hvor landet er i national krise. På andre tidspunkter ville sådanne kommentarer være provokerende, men i det nuværende klima er de direkte farlige«, mener Jones og fortsætter.

»Jeg frygter, at nogle mennesker nu vil sige, at Starkey har ret, og du kan allerede se nogle af dem på Twitter. Jeg er bekymret for en modreaktion fra højre, og om hans udtalelser vil hjælpe folk med at retfærdiggøre deres holdninger«, sagde Jones til the Guardian.

»Ond, hvid, snæversynet«
Paul Flynn, der er Labour-medlem, var en af dem, der udtrykte sin kritik på Twitter.

»Et af vor tids store mysterier. Hvorfor stiller BBC en platform til rådighed for en forskruet, ond, hvid, snæversynet, urostifter Starkey?«, skrev Paul Flynn efter debatten.

David Lammy, medlem af Labour for Tottenham skrev på Twitter i dag:

»Hans synspunkter er irrelevante - han er en tudor-historiker (engelsk kongeslægt, red), der snakker om nutidig storbyuro«.

Gangsterkultur er blevet moderne

Historikeren Starkey mener, at det ikke bare er de sorte, der er skyld i problemerne, men at problemerne er opstået, fordi Englands hvide mennesker er blevet mere sorte.

»De hvide er blevet sorte. En særlig slags voldeligt destruktiv, nihilistisk gangsterkultur er blevet moderne, og sorte og hvide drenge og piger begår sig i dette sprog sammen«, udtaler Starkey i debatten.

LÆS OGSÅ

»Dette sprog, som er helt igennem falskt, som er den jamaicanske dialekt, er trængt ind i England, og det er grunden til, at så mange af os helt bogstaveligt føler, at vi er i et fremmed land«, udtaler Starkey.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce