Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Terror. 77 mennesker døde under Breiviks massakre. Nu kritiseres PST for ikke at have opdaget terroristen i tide.
Foto: JON BREDO ØVERAAS/AP

Terror. 77 mennesker døde under Breiviks massakre. Nu kritiseres PST for ikke at have opdaget terroristen i tide.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Advokat: Efterretningstjeneste burde have opdaget Breivik

Norsk politi overså Breiviks radikale debatindlæg om terror.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I kølvandet på terrorangrebene i Norge kritiseres den norske efterretningstjeneste for at have overset Anders Behring Breivik.

»Ikke engang Stasi ville have afsløret terroristen Anders Behring Breivik«, sagde chefen for den norske efterretningstjeneste, PST, kort efter angrebene 22. juli.

Men det er ikke helt rigtigt, mener advokat Arild Humlen, som nu langer ud efter PST.

Efter at det er kommet frem, at terrorsigtede Anders Behring Breivik var en flittig islamdebattør på Fremskittspartiet internetforum, har PST været i kraftig modvind. Det beskyldes for at have overset terroristen.

LÆS OGSÅ

Under eget navn skrev Anders Behring Breivik flittigt debatindlæg til partiets ungdomsforum. Her diskuterede han liberalisme, terror og »truslen« fra islam.

Breivik var medlem af partiet i ti år. Han skrev indlæggene som næstformand i ungdomsafdelingen.

Indlæggene burde have fået skribenten ind på PST’s radar, mener advokat Arild Humlen.

Kendte til to terrorceller
Anders Behring Breivik hævder i et indlæg, at han kender til to personer i Norge, som har tilknytning til al-Qaeda. Han skriver i samme indlæg, at regeringen neddysser sådan information. Det fremgår af indlæggene, som politiken.dk har gennemgået.

»At en politisk valgt hævder at have et konkret kendskab til al-Qaeda-repræsentanter i Norge, bør PST selvsagt kontrollere. Jeg mener absolut, at nogen inden for PST burde have taget kontakt til Breivik«, siger Arild Humlen til vg.no.

Sharialov og hjernevask
Anders Behring Breivik skriver også, at regeringen tilbageholder information om æresdrab og muslimske terrorister. Han sætter æresdrab i direkte forbindelse med regeringens integrationspolitik.

I et indlæg skriver han, at det er et faktum, at majoriteten af muslimer ønsker at indføre sharialov. Og i et andet indlæg skriver han, at norske skoler og universiteter er hjernevaskede, socialistiske institutioner.

Der er ytringsfrihed
At Anders Behring Breivik har ytret sig radikalt i en lang række indlæg og påstået at have kendskab til al-Qaeda-celler i Norge, er ifølge PST ikke nok til, at tjenesten kan åbne en sag.

»Det er ikke tilladt at overvåge ytringer i Norge. Det er ulovligt at kortlægge politiske fora. Skal vi gribe ind, skal det være tydeligt i ytringen, at der foreligger en reel fare for, at vedkommende vil ty til vold«, siger pressekontakt hos PST, Martin Bernsen.

Men den køber Arild Humlen ikke.

»PST må jo være til stede i offentligheden, som alle andre. Kommer der oplysninger frem af en alvorlig karakter, så må de handle. De har en pligt til at reagere. Jeg kan ikke se, at de har nogen lov, som hindrer det«, siger advokaten.

Terrorekspert mener ikke, det var ekstremistisk
Terrorekspert Thomas Hegghammer ved Forsvarets Forskningsinstitut vurderer ikke Anders Behring Breivik til at have været mere radikal end de andre debattører på Fremskrittspartiets forum.

»Isoleret set kan det se ud som om, Breivik har skrevet meget ekstremt. Men ser man på, hvad de andre på samme forum skrev på samme tid, så skiller han sig ikke ud efter det, jeg har set. Han er ikke en af de mest radikale«, siger han.

Ikke ulovligt at planlægge terror alene

I Norge er det ulovligt for to eller flere personer at planlægge terror sammen. Men det er, i modsætning til i Danmark, ikke ulovligt uden sammensvorne, og dermed kan en person hverken anholdes eller overvåges, før han gør et reelt forsøg.

Derfor udtalte PST's analysechef i vg.no kort efter angrebet, at selv ikke døgnovervågning kunne have hjulpet PST med at finde spor af terrorplanlægning, så længe alt Anders Behring Breivik foretog sig, var på den rigtige side af loven.

I Sverige sprængte en svensk-iraker sig selv i luften lige før jul, og i Danmark forsøgte en enlig, etbenet tjetjener at sprænge en bombe på Jyllands-Posten.

Det fik PST-chef Janne Kristiansen til at efterlyse en lovændring.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden