vandstigninger. To mænd inspicerer en gade i Manteo, North Carolina, der er oversvømmet efter orkanen Irene.
Foto: John Bazemore/AP

vandstigninger. To mænd inspicerer en gade i Manteo, North Carolina, der er oversvømmet efter orkanen Irene.

Internationalt

North Carolina slap nådigere end ventet

Vandstanden står flere meter over det normale flere steder langs den amerikanske østkyst.

Internationalt

De var forberedt på det værste i North Carolina, hvor orkanen Irene har rusket det meste af natten.

Heldigvis gik det ikke helt så galt, som det på forhånd var frygtet.

En halv million er uden strøm i delstaten, og i flere byer står vandet højt.

Bygninger er væk I Morehead City i North Carolina er vandstanden for eksempel steget med knap to meter, og flere boligkvarterer er blevet oversvømmet, skriver starnewsonline.com.

Mike Weeks, der bor i byen, fortæller, at flere af naboernes haveskure og udhuse er forsvundet i løbet af natten.

»Pludselig kan jeg ikke huske, hvordan her så ud før. Men der mangler flere bygninger«, siger han til starnewsonline.com.

I flere byer er tage revet af husene, og træer er væltet og spærrer vejene. I Jones County er samtlige veje således spærret, skriver CNN.

LÆS ARTIKEL

Flere steder langs North Carolinas kyst er vandstanden steget med 2,75 meter.

»Vær venlige at blive indendøre indtil videre«, lyder advarslen fra guvernør Bev Perdue, North Carolina.

Hun forudser, at ikke mindst produktionen af tobaksplanter, fjerkræ og kreatur er blevet hårdt ramt af orkanen.

Vandstanden vil stige de kommende dage

Pennsylvanias guvernør Tom Corbett advarer mod at tro, at faren er drevet over, så snart stormen er forsvundet.

»Floderne topper måske først tirsdag eller onsdag. Dette her er ikke en 24-timers forestilling«, siger han.

Orkanen Irene bevæger sig nordpå med 28 kilometer i timen - lidt hurtigere end i går. I øjeblikket befinder den sig omkring 300 kilometer syd og sydvest fra New York. Irene har et enormt stort vingefang og breder sig således over et område på 805 kilometer.

LÆS MERE

2,3 millioner mennesker er blevet bedt om forlade deres hjem i lavtliggende områder.

I New York står vandstanden allerede en meter højere end normalt.

Flere hundredtusinder har forladt deres hjem og mange har søgt ly i de mange evakueringscentre, der er blevet oprettet.

»Ting kan erstattes, det kan liv ikke«, siger 64-årige Robert Hudson, der i nat sov på Milford High School i Delaware.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden