Den græske krise kan virke som vand på euro-modstanderes mølle.
Den store familie, Eurolandene, som er ved at redde deres uvorne søn, Grækenland, står Danmark udenfor. Danmark er derfor heller ikke et af de lande, der skal grave i statskassen og sende en pengetransport med flere milliarder afsted til Athen.
Det er Eurolandene, der sammen med Den Internationale Valutafond, har besluttet at hjælpe Grækenland. Beslutningen er nu sendt ud til politisk afgørelse på nationalt niveau, men man venter, at aftalen vil falde endeligt på plads fredag i denne uge.
Men den politiske diskussion slipper Danmark for. Ligesom Danmark slipper for den økonomiske udgift.
»Vi slipper billigt i det hele taget. Vi har problemer med de offentlige budgetter, men i minimal størrelse sammenlignet med andre lande, så det er godt, vi ikke skal låne penge ud. Samtidig er vores rente kørt ned, fordi investorerne har søgt ind på vores marked«, siger Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea Markets.
Med Euro-landenes redning af Grækenland oplever Danmark nu en konkret økonomisk fordel, ved at Danskerne i 2000 stemte nej til euroen.
»Det er i hvert fald ikke nogen økonomisk ulempe, at vi står uden for. Med den ansvarlige fastkurspolitik, vi fører, så er der ikke noget problem i, at vi står uden for«, siger Helge Pedersen.
Det er kun, hvis vi vil have politisk indflydelse, at det er en fordel for Danmark at være medlem af Ømu-samarbejdet, mener han.
Tyskerne er bekymrede Det plager til gengæld Tyskland, der er et af Euro-landene og samtidig også har langt større økonomiske problemer end Danmark. Ud af de 16 Eurolande er Tyskland det land, der skal betale den suverænt største del.
Hele 22,4 milliarder euro skal Tyskland låne ud til grækerne. Penge, som landet meget vel kunne bruge på hjemmebanen, hvor der mangler penge i den offentlige kasse og arbejdsløsheden er tårnhøj.
»Tyskland skal stille et bilateralt lån, og de penge kunne de have brugt derhjemme. Mange tyskere har ikke været tilhængere af euroen, da man stiftede euroen, så det puster til deres modvilje«, siger Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea Markets.
Grækenland har ikke levet op til Den Økonomiske Monetære Unions (ØMU) krav til landets økonomiske styring. Derfor undrer det også de tyske euro-skeptikere, at de nu skal være med til at redde Grækenland.
Helge Pedersen vurderer, at det er et prestigeprojekt for politikerne, så de vil derfor gøre alt for, at ØMU-samarbejdet ikke bliver plettet.
Frivilligt at hjælpe
Men der er faktisk ikke noget krav i ØMU-fællesskabet om, at landene skal redde Grækenland, og det var et af de afgørende punkter, da mønt-fællesskabet blev indgået.
Landene frygtede dengang, at de en dag ville komme til at stå i en situation, hvor de skulle redde et andet medlemsland økonomisk. Denne situation står Euro-landene altså over for i dag.
Til gengæld kan krisen i Grækenland gøre euroen ustabil. Det fremhævede Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, i går som årsag til, at hun nu vil være med til at presse på for at få aftalen gennemført.
Skal overholde krav
Eurolandenes 16 finansministre besluttede i går at støtte Grækenland med 80 milliarder euro. Resten af de 110 milliarder euro, som Grækenland er blevet lovet, kommer fra Den Internationale Valutafond.
For at være med i euro-samarbejdet er der i EF-traktaten opstillet en række krav for at undgå spændinger mellem medlemslandene.
Kravene er blandt andet, at det offentlige underskud ikke må overstige tre procent af Bruttonationalproduktet (BNP) og statsgælden ikke må overstige 60 procent af BNP.
De krav har Grækenland ikke overholdt. Men der vil ifølge Helge Pedersen ikke blive nogen konsekvenser for Grækenlands medlemsskab.
»Man kan ikke forlade ØMU'en, medmindre man også forlader EU«, siger Helge Pedersen.
