Kaos. En uromager vandrer gennem en brændende barrikade i Toxteth-distriktet i Liverpool.
Foto: NT**TOK**/AP

Kaos. En uromager vandrer gennem en brændende barrikade i Toxteth-distriktet i Liverpool.

Internationalt

Ekspert: Derfor står de engelske byer i brand

Social frustration blandt grupper af unge har udløst bølleoptøjerne i England, mener lektor.

Internationalt

Sociale skævheder og voksende arbejdsløshed blandt unge er medvirkende årsager til, at en enkelt episode mellem politi og borgere har kunnet udvikle sig til et rent kaos over store dele af England.

Det vurderer ekspert i britiske samfundsforhold, lektor Ole Helmersen, Copenhagen Business School.

De rene bølleoptøjer »Det, vi er vidner til lige nu, har intet at gøre med en politisk manifestation. Det er de rene bølleoptøjer. Men når det er gået sådan, skal forklaringen givetvis findes i en enorm social frustration blandt mange unge englændere«, siger Ole Helmersen til politiken.dk.

LÆS ARTIKEL

Torsdag i sidste uge blev den 29-årige Mark Duggan skudt under en politiaktion i bydelen Tottenham i London. En fredelig demonstration mod politiet blev derpå afholdt.

Men lørdag aften var freden forbi. Vold, hærværk og plyndringer brød ud over store dele af London. Tilsyneladende uden nogen som helst sammenhæng med skudepisoden.

Og det begyndte i Tottenham.

Optøjernes arnested
»Det er næppe nogen tilfældighed, at det hele startede i netop Tottenham. Denne bydel har den højeste ungdomsarbejdsløshed i hele Storbritannien«, siger Ole Helmersen.

Der er en stigende frustration blandt især de unge drenge

Ole Helmersen peger på, at der gennem mange år er oparbejdet store spændinger i visse dele af de engelske storbyer. Spændinger, der hænger sammen med sociale problemer og ikke mindst en meget høj arbejdsløshed blandt unge.

»Der er en stigende frustration blandt især de unge drenge - og det gælder både hvide og farvede. Det er unge, der føler sig uden for samfundet. En del af dem er i forvejen tilknyttet bander, og derfor ser man mange steder, at det hele udvikler sig til bølleoptøjer og almindelig kriminel adfærd«.

Stadig et klassesamfund
Det britiske samfund er ifølge Ole Helmersen fortsat præget af klassedeling og store sociale uligheder.

»Selv om mange englændere klarer sig godt, er der en stor og stigende ulighed i samfundet. Der er således en stor underklasse af både hvide og farvede og indvandrere, der i mange år har levet på samfundets skyggeside. Det er i disse befolkningslag, volden og hærværket pludselig kan blusse op. Tilsyneladende uden anden anledning end at man inspireres af volden fra andre byer«.

»Netop de store sociale uligheder i Storbritannien adskiller landet fra eksempelvis de skandinaviske lande, hvor tilsvarende uroligheder næppe kunne forekomme«, siger Ole Helmersen.

Brixton var værre
Helmersen peger dog på, at landet faktisk har oplevet langt værre uroligheder i nyere tid.

»De store raceoptøjer i London-bydelen Brixton i 1980'erne var betydeligt mere alvorlige. Dengang sås mange dræbte og sårede, og urolighederne kostede samfundet milliarder af pund. Men de optøjer bundede i vrede over den måde, folk følte, de blev behandlet af politet på. Den var meget mere politisk målrettet end det, vi ser i dag«.

Premierminister under pres

Indenrigspolitisk vil urolighederne næppe få de helt store konsekvenser. Men de kan godt bidrage til et yderligere pres på den konservative premierminister David Cameron, mener Ole Helmersen.

»Mange spørger, hvorfor regeringen og politiet ikke har været hurtigere til at gribe ind over for uromagerne og plyndringerne. Det kan lægge et pres på Cameron, der i forvejen er trykket af hele historien om politikernes måske lidt for tætte omgang med sladderpressen i News of the World-affæren«.

LÆS ARTIKEL

Både i News of the World-affæren og under de aktuelle uroligheder har David Cameron ekstraordinært måttet indkalde parlamentet.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce