Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

PROTEST. Occupy Wall Street-demonstranter i Zucotti Park, der nu kræves fjernet af parkens ejer.
Foto: Louis Lanzano/AP

PROTEST. Occupy Wall Street-demonstranter i Zucotti Park, der nu kræves fjernet af parkens ejer.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Wall Street-demonstranter smides ud fra New York-park

De mennesker, der protesterer mod Wall Streets skyld i den økonomiske krise, skal fjerne sig fra park, kræver ejerne.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Zucotti Park skal gøres ren.

Det er begrundelsen, demonstranterne nær Wall Street i New York har fået, da de fik besked på at forføje sig.

De har længe camperet i parken i protest mod finansverdenens skyld i den økonomiske krise, der har ramt mange amerikanere hårdt. Men nu er det nok, siger ejerne af den private park: De vil have politiets hjælp til at smide aktivisterne ud.

Occupy Wall Street-bevægelsen har længe protesteret i amerikanske byer og har også spredt sig til blandt andet Danmark, hvor aktivister forbereder demonstrationer i protest mod finansbranchen.

LÆS MERE

Den officielle begrundelse er, at parken er blevet alt for beskidt, fordi mange demonstranter har slået sig ned i en lejr i parken. Derfor vil ejerne, ejendomsselskabet Brookfield, have 12 timer til at rense parken.

Derefter må de gerne vende tilbage, men de må ikke længere campere i parken, skriver amerikanske medier.

Aktivister vrede over udsmidning
Omkring 400 mennesker har slået sig ned i parken, der har været bevægelsens centrum i omkring en måneds tid.

Det her er en besættelse, ikke en skovtur.

En af dem er Justin Wedes, der arbejder deltids som fysiklærer.

»De vil bruge oprydningen til at smide os på gaden. Det er i realiteten en udsmidning«, siger han ifølge AP.

Andre under sig: »Det her er en privatejet offentlig park. Jeg forstår ikke en gang, hvad det egentlig betyder«, siger Travis Nogle ifølge avisen New York Times.

Demonstranterne har reageret ved selv at gå i gang med spand og kost og give parken en hovedrengøring og skure stier, skraldespande og bænke.

Vil modsætte sig politiet

Wall Street-demonstranterne har via de sociale netværk indkaldt deres støtter til området, hvor de vil tage stilling til, om de vil gøre modstand mod udsættelsen.

»Vi tillader ikke borgmester Bloomberg og politiet at lukke denne aktion. Det her er en besættelse, ikke en skovtur«, mener de.

»Vær forberedt på ikke at kunne få megen søvn. Vær forberedt på muligvis at blive anholdt«, hedder det i opråbet til Occupy Wall Street-bevægelsens støtter.

Organisationen linker på sin hjemmeside til gode råd om 'praktisk protestteknik' og 'Basale blokader'.

FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden