Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Protester. Demonstranter har sat ild til både biler og bygninger i Rom.
Foto: GREGORIO BORGIA/AP

Protester. Demonstranter har sat ild til både biler og bygninger i Rom.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politi affyrer tåregas og vandkanoner i Roms gader

'Occupy Wall Street'-demonstration i Rom har udviklet sig til uroligheder. Forsvarsministeriets bygninger er blevet angrebet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En stor demonstration i Italiens hovedstad Rom har taget en vild og voldelig vending.

Lige nu er det italienske politi ifølge nyhedsbureauerne gået til angreb på demonstranterne med tåregas og vandkanoner.

Demonstrationen, der har fået titusinder ud på gaderne i Rom, er en del af de verdensomspændende protester mod finansvirksomhedernes grådighed og de sparekrav, som borgere over store dele af verden rammes af.

LÆS ARTIKEL

I dag er der demonstrationer i mange byer verden over, og i Rom udviklede situationen sig pludselig voldeligt, da demonstranter begyndte at smadre butiksruder og sætte ild til biler.

Nyhedsbureauerne skriver, at tyk sort røg steg til vejrs over det centrale Rom, efter at en mindre gruppe personer brød ud af hoveddemonstrationen for at sætte ild til mindst to biler og knuse ruder i biler og butikker. De overfaldt desuden to kamerahold fra den italienske tv-station Sky Italia.

Andre demonstranter forsøgte at stoppe dem, mens andre igen brændte italienske flag og EU-flag.

Kræver revolution
»Der er kun en løsning: revolution!«, lød et af slagordene i demonstrationen.

»I dag er kun begyndelsen. Vi håber at kunne komme videre med en global bevægelse. Der er mange af os, og vi vil det samme«, siger en af demonstranterne, den 24-årige ingeniørstuderende Andrea Muraro, til AFP.

Rundt om ham råbte andre demonstranter: «Vi vil ikke betale for krisen!«

Talstærkt politi til stede

Politiet er talstærkt til stede i Rom, hvor det på forhånd var ventet, at op mod 100.000 demonstranter ville deltage i de varslede protester.

De finder sted dagen efter, at den skandaleramte premierminister Silvio Berlusconi med nød og næppe overlevede en tillidsafstemning i parlamentet.

LÆS OGSÅ

Ifølge nyhedsbureauet ANSA gik flere af demonstranterne til angreb på forsvarsministeriets bygninger og på et jobcenter. Der blev smadret vinduer med køller, smidt papirbomber og kanonslag og sat ild til biler.

Reuters citerer vidner for oplysninger om, at volden blev sat i gang af adskillige dusin hætteklædte radikale fra en kendt gruppe, som infiltrerede demonstrationen. Mindst en person er meldt såret og bragt til hospitalet.

De fleste af urolighederne finder sted nær en af Roms største og mest berømte seværdigheder, Colosseum.

FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden