Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Gadekamp. En demonstant smider kasteskyts mod politiet i Rom.
Foto: Gregorio Borgia/AP

Gadekamp. En demonstant smider kasteskyts mod politiet i Rom.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dagen derpå: Rom slikker sine sår efter gadekampe

Turisterne er på gaden for at fotografere ødelæggelserne.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rom vågnede op til en søndag, hvor byen ikke ligner sig selv. Gaderne bærer stadig præg af gårsdagens voldsomme uroligheder, de værste, den italienske hovedstad har oplevet i mange år.

Demonstrationen Occupy Wall Street, som fandt sted i Rom og 950 andre byer verden over, udviklede sig i Rom til regulære gadekampe mellem politiet og nogle af demonstranterne.

Resultatet var, at flere demonstranter og betjente måtte en tur på hospitalet. Mindst 20 demonstranter blev arresteret og sigtet for lovovertrædelser i forbindelse med vold under demonstrationen.

Roms borgmester Gianni Alemanno anslår, at ødelæggelserne vil koste byen omkring 7,5 millioner kroner. Pengene skal blandt andet gå til at at reparere busser, gader og fortove.

LÆS ARTIKEL

BBC's korrespondent fortæller, at turisterne i dag går rundt i gaderne og tager billeder af de udbrændte biler, knuste ruder og brolagte gader, hvor brosten er flået op og anvendt som kasteskyts.

Politiet oplyser, at der er fundet ueksploderede benzinbomber i flere gader.

Vatikanets talsmand Federico Lombardi siger, at 1700-talskirken Santi Marcellino og Peter var blevet 'vanhelliget' af demonstranterne. Ifølge kirkens sognepræst er en statue af Jomfru Maria blevet smidt ud på gaden og knust.

På gaden har Reuters talt med en af romerne, Antonino Fiuggi.

»Den slags ting bør ikke kunne ske i et civiliseret land, disse ting burde ikke være tilladt«, siger Fiuggi.

Berlusconi fordømmer

Premierminister Silvio Berlusconi er af samme opfattelse. Han siger, at dem, der er ansvarlig for volden, »ubetinget må fordømmes af alle«.

Ifølge øjenvidner udartede demonstrationen i Rom til vold og hærværk, da en gruppe militante, hætteklædte mænd i sort tøj - flere af dem med styrthjelm - blandede sig i mængden af demonstranter.

Målet med de verdensomspændende demonstrationer er at rette kritik mod bankernes og finansverdenens grådighed og ikke mindst politikernes manglende evne til at løse de økonomiske problemer, der plager så mange lande.

FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden