Hver dag ifører Deepa Devi sig sin hvide sari med blå kanter for at vandre fra landsby til landsby i Biharprovinsen i Nordindien.
Hun banker på hos kvinderne i området og fortæller dem om prævention og fordelene ved kun at føde to børn.
Den viden ville hun gerne selv have haft, da hun var yngre:
»Hvis vi havde haft sådan nogle som mig for tyve år siden, ville jeg have færre børn. Jeg har fire, og det har min mand og jeg ikke råd til«.
Alt taler for, at det bliver i nærheden af Deepa Devi, at verden næste mandag runder et skarpt hjørne: Antallet af mennesker på Jorden vil passere 7 milliarder.
Ingen kan selvsagt vide, præcis hvilket barn der er nummer 7.000.000.000, men FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, peger på, at sandsynligheden taler for, at det bliver en pige i et fattigt land.
En ond cirkel »Dette barn vil blive født ind i en verden af paradokser: Der er mad nok i verden, og alligevel sulter millioner. Hvis vi ikke gør noget drastisk, kan det betyde en katastrofe for kloden«, sagde Ban Ki-moon, da Politiken mødte ham for nylig. Han peger på, at overbefolkning har negative konsekvenser for klima, fødevaresikkerhed, vandforsyning, folkesundhed og kvinders rettigheder.
Det er bare 12 år siden, at verden rundede 6 milliarder mennesker, og befolkningen vokser med 78 millioner hvert år.
Jeg ville ikke karakterisere udfordringerne som uoverstigelige, men vi er nødt til at handle.
David Bloom
75 millioner graviditeter årligt er uønskede ifølge FN’s befolkningsfond UNFPA.
Og spørger man verdens førende eksperter, er de enige om, at Deepa Devis kamp for at nedbringe antallet af børn i Biharprovinsen er helt afgørende:
»215 millioner kvinder i verden vil gerne have adgang til prævention, men kan ikke få det. Disse kvinder og deres familier repræsenterer i store træk den fattigste milliard i verden«, siger Lester Brown, leder af Earth Policy Institute i Washington.
Kondomer kan hjælpe klimaet
Hvis man kun skulle gøre én ting ved befolkningseksplosionen, skulle det være at udrydde den kløft i adgang til prævention og familieplanlægning, der er mellem verdens rige og fattige, mener han.
»Der er en ond cirkel, hvor fattigdom fører til store familier, som fører til yderligere fattigdom. Nøglen er at fremskynde udviklingen hen imod mindre familier. Hvis vi kan nå disse 215 millioner kvinder, vil det være et stort skridt hen imod at stabilisere størrelsen på verdens befolkning«, siger Lester Brown.
Vi er nødt til at handle
Så sent som i 1960 var verdens befolkning blot 3 milliarder mennesker. Men to faktorer har ført til befolkningseksplosionen: Gennem sundere levevis og medicinske fremskridt er dødeligheden nedbragt markant.
Den gennemsnitlige levetid er nu 69 år – 20 år højere end i 1960. Den anden faktor er, at fødselsraten ikke er faldet tilsvarende i udviklingslandene. Kan Jorden overhovedet rumme den eksploderende befolkning? Den anerkendte økonom David Bloom fra Harvard University peger på, at spørgsmålet splitter demograferne: Optimisterne tror, at ny teknologi vil løse problemerne, pessimisterne tror, at menneskenes forbrug af ressourcer vil ødelægge civilisationen. »Jeg ville ikke karakterisere udfordringerne som uoverstigelige, men vi er nødt til at handle. Og ikke ved at fortsætte med at stikke hovedet i busken«, siger David Bloom og peger blandt andet på behovet for at sikre prævention til verdens fattigste kvinder som absolut afgørende. Det er den opgave, Deepa Devi daglig giver sig i kast med. Hun arbejder frivilligt, men får 600 rupees (65 kroner) fra staten, når hun overtaler en kvinde til at lade sig sterilisere. Den steriliserede kvinde får cirka det dobbelte som tak for indsatsen. »Jeg gør mit arbejde, fordi vi har brug for pengene«, siger Deepa Devi, »og fordi rigtig mange kvinder bliver syge af at føde for mange børn«.
