Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Ajit Kumar/AP og Frauke Giebner
Foto: Ajit Kumar/AP og Frauke Giebner

11 år efter. Aasthaa Arora blev verdenskendt som nyfødt, da hun i maj 2000 blev udråbt som inder nummer en milliard. I dag bor hun med sin mor, far og storebror i et hus på 20 kvadratmeter i en fattig bydel i Delhi.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hun blev inder nummer en milliard

Da Aastha Arora blev født, priste regeringen overbefolkningen. I dag advarer hendes mor om, at familier får mange børn.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke mange i kvarteret Heera Park, der kender Aastha Arora. Det lille, lyserøde hus, hvor den 11-årige bor med sin familie, ligger ved enden af en smal grussti i udkanten af Delhi. Området er fattigt. Stierne er for smalle til biler; her kører man på motorcykel.

Kloakken samles i dybe render i hver side af gyderne, og på grund af varmen lugter man det på afstand. Drenge leger på cykler, de helt små børn har ingen bukser på.

Aastha går ned ad grusstien tre skridt bag sin mor. De har købt farveblyanter på markedet, så udstyret er i orden, når hun skal deltage i en tegnekonkurrence i skolen i morgen. Hun elsker at tegne – to skitsebøger er allerede fyldt med stilleben og blyanttegninger af fugle og ansigtsudtryk, men hendes yndlingsbillede er et af farverige blomster på grøn baggrund. Det vil hun også tegne til konkurrencen.

Aastha er en glad og rolig pige. Samtidig er hun menneskeliggørelsen af det største problem, som Indien står over for de kommende år.

Den dag, hun blev født, rundede Indiens befolkning en milliard, og Aastha blev udvalgt tilfældigt som den baby, der gjorde 99.999.999 indere til en milliard.

Lyserøde løfter
11. maj 2000 ved 10-tiden vidste næsten hele landet, hvem hun var. Det var en fest, og familien fik mange gaver fra vigtige folk. Politikere kom på besøg, mennesker fra UNFPA, FN’s befolkningsfond og journalister. Aastha skulle være symbol på de muligheder, et opadstræbende land som Indien byder de nye generationer.

Anjana Arora, der fødte den lille pige, anede ikke, at Aastha skulle blive personificeringen af Indiens galopperende befolkningstilvækst.

»Jeg troede, at jeg bare skulle føde, og så skulle jeg hjem igen. Først da lægerne forklarede os, at Aastha var blevet valgt, blev jeg klar over, at vi var så mange mennesker«, siger Anjana.

Aastha blev et led i regeringens forsøg på at sælge overbefolkningen som noget positivt. »En evigt ung arbejdsstyrke«, skrev medierne. »Ingen grund til bekymring – livskvaliteten bliver bedre hele tiden«, messede politikerne. Og så lovede de Aasthas familie gratis lægebehandling, gratis uddannelse til milliardbabyen og et fast arbejde til hendes far.

»De rige bliver rigere og de fattige fattigere«
Ingen af løfterne er blevet indfriet, og i dag er de eneste, der synes, at det er sejt, at Aastha er barn nummer en milliard, hendes veninder fra skolen. Efter Aasthas fødsel er Indiens befolkning vokset med yderligere 210 millioner, og landet ligger fortsat i overhalingsbanen, hvad angår befolkningstilvækst.

Hvis tingene ikke ændrer sig drastisk, vil Indien rumme 1,5 milliarder indbyggere i 2045 – og dermed have fortrængt Kina fra pladsen som verdens tættest befolkede land.

Omkring 40 procent af inderne lever under fattigdomsgrænsen, og familien Arora ejer kun marginalt mere. Deres lyserøde hus er på knap 20 kvadratmeter, og væggene, der er farverige udadtil, er beskidte og grå indenfor, præcis som det gamle fjernsyn, der ville virke, hvis der var elektricitet. Nu bliver det i stedet benyttet som sofabord.

»De rige bliver rigere og de fattige fattigere«, konstaterer Aasthas storebror Mayank. Han sover i stuen, hvor dobbeltsengen med det pink tæppe optager mere end halvdelen af rummet.

Mens Mayank deler værelse med familiens husalter og en stribe plakater af elefantguden Ganesh, der skal udstyre familien med et godt helbred, sover Aastha og hendes forældre i det trange baglokale.

Traditionelt er sønnen det vigtigste familiemedlem i Indien – lige efter faderen. Sønner spiser altid før døtrene, de har førsteret til uddannelse og ansvaret for at forsørge forældrene, når de er for gamle til at klare sig selv.

En usædvanlig mor
Men hos familien Arora har datteren en særlig placering. Det har ikke noget at gøre med, at hun blev udvalgt til at personificere overbefolkningen. Det skyldes, at Anjana Arora er en usædvanlig mor.

Hendes hår er ikke samlet i den anstændige hestehale, som man ser hos de andre kvinder. Det er løst og stort.

I modsætning til en stor del af Indiens fattige piger blev hun ikke gift som teenager, men afsluttede gymnasiet og arbejdede seks år på De Vestindiske Øer, inden hun fandt en mand.

Det mest atypiske er dog hendes holdning til familieplanlægning. Mens indiske kvinder i gennemsnit får fire børn, har Anjana kun fået to. Og egentlig skulle Aastha aldrig have været født. Anjana rækker højre pegefinger i vejret med et stort grin.

»Inden jeg blev gift, ville jeg kun have ét barn«, fortæller hun. Hendes første barn blev en søn, og en søn er noget ganske udmærket. Det tilfredsstiller svigerfamilien, og at gøre dem glade kan godt være en udfordring. Når en indisk kvinde bliver gift, forlader hun sin egen familie og bliver del af mandens. Mange kvinder bliver tvunget til at føde børn, indtil de får en dreng – og det kan sagtens kræve mere end fire forsøg.

Anjana havde dog sine helt egne ideer.

»Jeg ville have ét barn, og det skulle være en pige«.

Hvorfor? Hun trækker på skuldrene.

»Piger er lige så gode som drenge«.

Da Mayank var kommet til verden, syntes Anjana egentlig, at hun og hendes mand var færdige med at sørge for afkom, selv om han ikke var en pige. Den holdning stod hun ret alene med, og fire år senere blev hun gravid igen.

Pigen blev kaldt Aastha. På hindi betyder det ’tillid’. Ligesom hun er en stor del af de indiske børn ikke planlagt, fordi der mangler adgang til prævention, og fordi kvinders ønsker ikke respekteres af resten af familien.

Bekymret for fremtiden
Efter Aasthas fødsel er Anjana begyndt at arbejde igen. Størstedelen af indiske kvinder går hjemme, men Anjana plukker bryn og sætter hår i en skønhedssalon, så hendes børn kan få en uddannelse.

»Jeg kan godt blive bekymret for deres fremtid. Deres uddannelse betyder rigtig meget for mig, og jeg tror, at unge i dag har det sværere, end vi havde det. Vi er så mange flere mennesker, og der er meget hårdere konkurrence om arbejdspladserne«.

Anjana mener, at ansvaret for at nedbringe fødselsraten ligger hos de enkelte familier. »Især muslimerne får alt for mange børn. Det er ikke godt, at befolkningen vokser. Flere mennesker har behov for mere at spise, og så bliver maden dyrere«, siger hun.

»Alle burde kun få to børn, ligesom os«.

Politiker ifølge stjernerne

Begge hendes børn går i den lokale skole, og Mayank mangler kun de to sidste år af gymnasiet. Han taler udmærket engelsk og vil læse til læge i Delhi.

Hans far Ashok sælger fyrværkeri og ris i en butik og sparer sammen til sønnens uddannelse. Han har siddet og gravet i en støvet grøn kuffert, mens resten af familien har talt.

Under tykke stakke af papir med officielle stempler gemmer sig tre dokumenter fra UNFPA, der lover sort på beskidt hvidt, at befolkningsfonden vil give et tilskud til Aasthas uddannelse. Det eneste løfte, der endnu ikke er brudt. Pengene skal udbetales, når Aastha fylder 18. Også hun vil være læge, siger hun, eller lærer.

Da hun blev født, sendte en indisk astrolog et horoskop, han havde lavet til hende.

»Stjernerne siger, at hun bliver politiker«. Moren har kun en hovedrysten tilovers for den prognose.

»Det har jeg overhovedet ikke lyst til«, fastslår Aastha.

»Så skal man altid snakke om problemer, sådan noget med, at vi er for mange mennesker«.

FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden