Mordere. Una-bomber (tv.) var intellektuel inspirationskilde for Anders Breivik (th.).

Mordere. Una-bomber (tv.) var intellektuel inspirationskilde for Anders Breivik (th.).

Internationalt

Breiviks store manifest er ren klippe-klistre-kopi

Den 32-årige terrorsigtede har ladet sig inspirere af den berømte Una-bomber.

Internationalt

Dokumentet er 1.472 sider langt.

I løbet af den voldsomt store mængde ord udbreder den terrorsigtede Anders Behring Breivik sit syn på verden. Med sine terrormanualer og tempelridder-henvisninger er det noget af en mundfuld for den gennemsnitlige dansker eller nordmand anno 2011.

Manifestet '2083. A European Declaration of Independence' kan formentlig tolkes som det ideologiske grundlag for den 32-årige højreradikalists uhyggelig gerning i fredags, hvor han dræbte 93 mennesker under terrorangrebet i Norge.

Nu viser det sig, at store dele af dokumentet er ren kopi.

LÆS OGSÅ

Pål Foss, ekspert i politisk filosofi ved Høgskolen i Østfold, har læst store dele af manifestet. Han mener, at Anders Behring Breivik, der har erkendt fredagens massedrab i både Oslo og øen Utøya, umulig kan have skrevet det hele selv.

»Dette er et stykke klippe-klistre-arbejde. Han kopierer og gengiver flere steder andre«, siger Pål Foss til Dagbladet.no.

»Han er en bluffmager«
Sine steder i dokumentet bruger den 32-årige anerkendte kilder, som han citerer loyalt.

Visse steder bruger han amatørforskere. Og andre steder igen henviser han slet ikke til nogen.

»Filosofisk set er han en bluffmager«, siger Pål Foss.

Han vurderer, at Anders Behring Breivik må havde samarbejdet med nogen - ellers er det for en mand uden formel uddannelse en uoverskueligt opgave arbejde at producere 1.472 sider tekst på engelsk.

Manifestet er generelt præget af stærkt nationalistiske og anti-muslimske holdninger og fremstår som en krigserklæring mod dem, han omtaler som den kulturmarxistiske elite i Europa.

Dokumentet går i detaljer i beskrivelsen af, hvordan den såkaldte Tempelridderorden skal forberede en revolution og en ny verdenskrig i Europa.

Som hjælp til at føre kampen har Breivik også trykt bombeopskrifter.

Stjal tekst fra Una-bomber
Men ikke alene har Anders Breivik - og hans eventuelle medskribenter - sjusket med henvisningerne.

Visse steder har han decideret fusket.

Han har nemlig tyvstjålet et større stykke tekst fra den berømte og berygtede Una-bomber, manden, der over en periode på næste 20 spredre skræk og rædsel i USA ved at sende brevbomber til myndigheder og virksomheder.

Una-bomber (opkaldt efter UN-iversity and A-irline Bomber, red.) bærer navnet Ted Kaczynski. Han sidder til sin død fængslet i Florence, Colorado, for sine forbrydelser, som blev afsløret i midt-halvfemserne af amerikanerens egen bror.

Det er i den hyperintelligente Kaczynskis eget manifest, at Anders berivik har lånt centrale dele af sin tekst.

Nordmanden tager simpelthen hele tekststykker og bytter Una-bombers begreber ud med sine egne. 'Leftist' (venstreorienteret) er eksempelvis skiftet ud med 'Multiculturalism' og 'Cultural Marxism'. (Multikulturalisme og kulturel marxisme).

Breivik intellektuelt underlegen

Intellektuelt kan Anders Breivik ikke måle sig med Ted Kaczynski, et matematikgeni, som blev optaget på Harvard som 16-årig og stadig forsøger at udgive materiale fra fængslet.

Det kan Breivik til gengæld, når det gælder mord.

Mellem 1978 og 1995 sendte Kaczynski 16 bomber til universiteter og flyselskaber. Tre mennesker blev dræbt og 23 såret.

Anders Breivik brugte kun nogle få timer på at dræbe 93 mennesker.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce