Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Statsløse. Romaer, her i Rumænien, er eksempler på europæere, der ofte er statsløse.
Foto: VADIM GHIRDA/AP

Statsløse. Romaer, her i Rumænien, er eksempler på europæere, der ofte er statsløse.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

FN: 12 millioner mennesker er statsløse

Ny kampagne skal hjælpe millioner af statsløse.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Op mod 12 millioner mennesker har ikke et land, de juridisk kan kalde deres eget.

De er statsløse, og de bliver flere og flere.

I dag lancerer FN en kampagne, der skal få flere lande til at gøre noget ved problemet og i første omgang underskrive to konventioner om statsløshed.

»Disse mennesker har desperat behov for hjælp, fordi de lever i et mareridtsagtigt juridisk tomrum. Dette gør dem til nogle af de mest udelukkede mennesker i verden«, siger FN's højkommissær for flygtninge, António Guterres.

12 millioner statsløse Ifølge FN er der skønsvis op mod 12 millioner statsløse i verden i dag, men det er vanskeligt at definere det nøjagtige antal. Svingende rapportering kombineret med forskellige definitioner af statsløshed betyder, at problemets reelle omfang er uklart.

Marginaliseringen af hele befolkningsgrupper skaber et stort pres på de samfund, de lever i

Den nye kampagne skal skaffe overblik over omfanget og udbredelsen af fænomenet statsløshed. Det vurderes aktuelt, at situationen er værst i Sydøstasien, Centralasien, Østeuropa og Mellemøsten.

Men overalt i verden er der lommer af statsløshed, og fænomenet krydser ifølge FN alle grænser.

»Ud over den ulykke, det er for de statsløse selv, så skaber marginaliseringen af hele befolkningsgrupper et stort pres på de samfund, de lever i, og det er undertiden en kilde til konflikt«, siger António Guterres.

Lades i stikken
Fordi statsløse mennesker teknisk set ikke er borgere i noget land, nægtes de ofte basale menneskerettigheder samt adgang til arbejde, bolig, undervisning og sundhedsydelser.

Statsløse kan ofte ikke besidde personlig ejendom, åbne en bankkonto, blive gift legalt eller få registreret et barns fødsel. Nogle bliver tilbageholdt i lange periode af myndighederne, fordi de ikke kan dokumentere, hvem de er, eller hvor de kommer fra.

»Opløsningen af lande, skabelsen af nye stater, overdragelse af territorier og nye grænsedragninger har været hovedårsagerne til statsløshed i de seneste to årtier. Med mindre man omhyggeligt sikrede sig imod det i de nye lovgivninger, blev mange mennesker ladt i stikken«, siger Mark Manly, leder af UNHCR's enhed for statsløshed.


Et eksempel på en situation, der kan risikere at skabe mange statsløse, er ifølge FN fødslen af det nye land Sydsudan i juli i år.

Tøbruddet gav statsløshed
I 1990'erne indtraf flere storpolitiske begivenheder, der gjorde hundredtusinder af mennesker i Østeuropa og Centralasien statsløse: Opløsningen af Sovjetunionen, Jugoslavien og Tjekkoslovakiet.

I dag er de fleste befolkningsmæssige problemer løst i disse regioner, men titusinder er fortsat statsløse eller i fare for at blive det.

Ofte er kvinder i størst risiko, blandt andet fordi en lang række lande - ifølge FN mindst 30 - holder fast i statsborgerskabslove, der diskriminerer mod kvinder.

I nogle lande risikerer kvinder således at blive statsløse, hvis de gifter sig med udlændinge. I andre lande tillader man ikke en kvinde at give sit statsborgerskab videre til sine børn.

Statsløse romaer

Etnisk og racemæssig diskrimination kan ofte føre til statsløshed.

Grupper, der er blevet statsløse efter et lands uafhængighed eller oprettelsen af en ny stat, omfatter eksempelvis de muslimske rohingyaer i Myanmar, visse bjergstammer i Thailand og de såkaldte bidooner, arabere, der lever i visse mellemøststater uden statsborgerskab.

I Europa er tusinder af romaer i flere lande fortsat statsløse.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS MERE Romaerne ( eksternt link)

Det er to konventioner fra 1954 og 1961 - rettet mod statsløshed - som FN nu vil have flere lande til at tilslutte sig.

Blot 66 lande har underskrevet 1954-konventionen, som definerer, hvem der kan kaldes statsløs og etablerer et minimum af standarder for at løse problemet.

Kun 38 lande har sat deres underskrift på konventionen fra 1961, der fastlægger principper og et juridisk grundlag, der kan hjælpe lande med at forebygge statsløshed.

Med oprettelsen af Sydsudan i 2011 har FN i dag 193 medlemslande.

DOKUMENTATIONSe udviklingen i FN ( eksternt link)

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden