Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Militant muslimsk sekt bombedræber mindst 150 i Nigeria

Væbnet aktion er en af de værste voldsaktioner i det vestafrikanske land i flere år.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hen ved 150 personer er dræbt i det nordøstlige Nigeria ved en af de værste voldsaktioner i det vestafrikanske land i flere år.

Det siger lokale myndigheder.

En lokal militant muslimsk gruppe har taget skylden for aktionen, der fandt sted i byen Damaturu og var rettet mod politiet, offentlige bygninger og kirker.

»Jeg har personligt talt cirka 150 lig på hospitaler«, siger et medlem af det lokale redningsmandskab. Kilden vil ikke have sit navn frem.

Tidligere i dag oplyste Røde Kors, at 63 var omkommet.

LÆS ARTIKEL

Øjenvidner siger, at adskillige bomber eksploderede rundt om i Damaturu inden for få minutter. Samtidig blev der skudt på folk med tunge våben.

En lokal embedsmænd siger, at flere hundrede personer er såret, heraf flere alvorligt.

Mindst fire kirker er angrebet
Den militante muslimske sekt Boko Haram, der har base tæt ved Damaturu, siger, at den står bag aktionen.

Gruppen menes også at stå bag et selvmordsattentat i Damaturu fredag, hvor kun bombemanden selv omkom.

Værst ramt er politistationen i Damaturu, hvor vidner siger, at snesevis af mennesker omkom.

Desuden blev mindst fire kirker angrebet. Her er der også døde, men antallet er ikke gjort op i aften.

Mange indbyggere flygter af frygt for nye angreb

Også den nærliggende landsby Potiskum blev angrebet. Oplysninger om dette angreb er sparsomme, men en politimand skal være dræbt.

Øjenvidner siger, at mange indbyggere i Damaturu er flygtet af frygt for nye angreb.

Boko Haram, der betyder 'vestlig uddannelse er en synd', har stået bag adskillige angreb i Nigeria de seneste måneder. Sekten kæmper for at oprette en islamisk stat i det nordlige Nigeria.

De seneste angreb har især været rettet mod religiøse ledere, politikere, politi og militærpersoner.

Gruppen stod bag et oprør i 2009, der brutalt blev slet ned af Nigerias sikkerhedsstyrker.

FACEBOOK

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden