Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
MARKUS SCHREIBER/AP
Foto: MARKUS SCHREIBER/AP

Rystende. Afsløringen af en stribe politisk motiverede drab har rystet de tyske toppolitikere - inklusive kansler Angela Merkel.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Merkel: Racistisk mordbølge en skændsel

Den tyske regering er i chok over, at efterretningsvæsenet tilsyneladende har været blindt på det ene øje.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Afsløringen af et nynazistisk netværk, der fra 2000 til 2007 myrdede mindst ti mennesker, kommer som et chok for tyske toppolitikere.

Forbundskansler Angela Merkel sagde i går, at terrorcellen fra den østtyske by Zwickau er »en skændsel for Tyskland«.

Inden for de nærmeste par dage skal Forbundsdagens parlamentariske kontrolorgan mødes for at opklare, om dele af efterretningstjenesten enten ved forsømmelighed eller aktiv medvirken har forsinket opklaringen.

Uwe Schünemann, indenrigsminister i delstaten Niedersachsen, betegner sagen som »en af de mest brutale former for højreterrorisme, vi har oplevet i Tyskland i årtier«.

Sag dominerer avisforsider Terrorsagen behersker fuldstændigt avisernes forsider og ledere. Anklagen er enslydende fra den borgerlige Die Welt til det venstreorienterede tageszeitung (taz): Det politiske establishment, efterretningstjenesten og politiet har fuldstændig undervurderet den dødelige trussel, nynazistiske grupper i det tidligere Østtyskland udgør. Efterretningstjenesten har - ifølge kritikken - været blind på sit højre øje og koncentreret sig om islamisme og venstreekstremisme, mens ni mennesker med indvandrerbaggrund og en kvindelig betjent blev myrdet. »Højreterrorismen kunne hærge frit, fordi myndighederne så i retning af religiøst motiverede gerningsmænd«, siger Aiman Mazyek, formand for Centralrådet af Muslimer i Tyskland.

Han får følgeskab af Dieter Graumann, formand for Det Jødiske Centralråd i Tyskland. Han kræver det nynazistiske parti NPD forbudt.

Der er tale om en af de mest brutale former for højreterrorisme, som vi har oplevet i Tyskland i årtier.



I juli sagde indenrigsminister Hans-Peter Friedrich på baggrund af massemordet på Utøya i Norge, at han ikke kendte til højreterroristisk virksomhed i Tyskland.

I søndags vendte han på en tallerken: »Det ser ud, som om vi faktisk har at gøre med en ny form for højreekstremistisk terrorisme«, sagde Friedrich fra CSU, Merkels bayerske søsterparti.

Jörg Geibert, indenrigsminister i delstaten Thüringen, siger, at »han har sine tvivl om«, hvorvidt myndighederne i hans delstat har handlet fejlfrit i sagen.

Trio bag alle mord
De tre formodede gerningsmænd, den 36-årige Beate Z., den 34-årige Uwe B. og den 38-årige Uwe M., stammede fra denne delstat. Det var her, et nynazistisk miljø hjalp dem med at leve 14 år under jorden, mens de udførte deres forbrydelser. En af deres hjælpere, den 37-årige Holger G., blev anholdt i søndags.

Uwe B. og Uwe M skød sig selv i en autocamper 4. november, hvorefter Beate Z. forsøgte at slette bevismaterialet ved at brænde trioens lejlighed i Zwickau af.

LÆS MERE

I lejligheden og autocamperen fandt politiet de mordvåben, hvormed i alt ti mennesker er blevet dræbt, samt en såkaldt bekendelses-dvd, hvor de fleste af trioens forbrydelser tilstås.

Indenrigsminister Jörg Geibert kan ikke forstå, hvordan det gik til, at politiet lod en af gerningsmændene, Uwe B., løbe, efter at det havde fundet sprængstoffer i hans garage i 1998.

»Allerede dengang stod manden til en mangeårig fængselsstraf«, siger han.

Imidlertid blev delstatens efterretningstjeneste i 1990’erne ledet af en højst omdiskuteret chef, Helmut Roewer, der fik ørerne i retsmaskineriet på grund af lyssky aftaler med kriminelle miljøer.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nynazister som meddelere

Roewer placerede også to meddelere, nynazisterne Thomas Dienel og Tino Brandt, den sidste som formand, i den højreekstreme forening Thürings Hjemmeværn.

Blandt dens omkring 150 medlemmer var også den drabsmistænkte trio og den senest anholdte Holger G. De to meddelere kan have fået de tre til at gå under jorden. I den udbrændte lejlighed i Zwickau fandt politiet såkaldt legale illegale papirer. Det drejer sig normalt om dokumenter, meddelere, der arbejder tæt sammen med efterretningstjenesten, udstyres med, siger Hans-Peter Uhl, der er det bayerske parti CSU’s indenrigsekspert. At sagen omsider skulle blive opklaret i denne måned af ’kommissær Tilfældet’, som avisen Die Welt skriver, skyldes ifølge politikere og politi, at trioen og dens eventuelle bagland ikke udsendte truende bekendelsesskrifter efter deres forbrydelser. Det skete f.eks. altid, når den venstreterroristiske Baader-Meinhof-gruppe havde begået mord. Men det alibi tog Manuel Bauer, en tidligere nynazist, livet af under en tv-diskussion søndag aften. Trioen brugte nemlig samme våben, en tjekkisk pistol, til samtlige ni mord på mennesker med immigrationsbaggrund i 2000-06. Det var deres visitkort, sagde Bauer.





FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden