Anklaget. Danske soldater i Basra, Irak, er under anklage for at have udleveret fanger, der senere blev udleveret til tortur. (arkivfoto)
Foto: Peter Hove Olesen (arkiv)

Anklaget. Danske soldater i Basra, Irak, er under anklage for at have udleveret fanger, der senere blev udleveret til tortur. (arkivfoto)

Internationalt

Anklage: Dansk soldat sparkede civil iraker til blods

Politiken har mødt to irakiske mænd, som siger, at de i 2004 blev anholdt af danske soldater, som udleverede dem til tortur hos irakiske styrker.

Internationalt

Mohammed sov trygt på en madras på gulvet i sit hus, da han pludselig blev vækket med spark og slag.

Han vågnede med et chok og kiggede op på en mand i uniform, der stod foran sengen.

»Jeg kunne se, at det var en soldat, men det var ikke en irakisk soldat«, fortæller ’Mohammed’.

Soldaten tog fat i hans ben, hev ham ud af sengen og slæbte ham gennem huset hen over gulvet.

Mohammed blev trukket ud på gaden foran huset, hvor hans storebror og flere andre mænd, han kendte, allerede sad på jorden med hænderne bundet bag ryggen. Det vrimlede med militærkøretøjer og soldater, og i luften kunne Mohammed høre en helikopter. Han blev sat på jorden ved siden af de andre og fik fastlåst hænderne bag ryggen med plastikstrips.

Mohammed var ikke klar over, at dette kun var begyndelsen på et otte dage langt mareridt, hvor han ikke vidste, om han skulle leve eller dø.

LÆS ARTIKEL Politiken er taget til Jordans hovedstad Amman for at møde Mohammed, hans fætter ’Tarek’ og tre andre irakere. De fem irakere var blandt de 36, der blev taget til fange i Operation Green Desert i det sydlige Irak i november 2004. Syv år senere vil de fem irakere nu lægge sag an mod det danske forsvarsministerium for at overskride krigens regler i forbindelse med operationen. Derfor er de kørt hele vejen fra deres hjemby i det sydlige Irak til den jordanske hovedstad, hvor de dels skal tale med deres danske advokat, dels skal undersøges af eksperter, som på vegne af en internationalt rehabiliteringsorganisation for torturofre skal vurdere, om irakerne fortæller sandheden. Den største danske skandale i Irak Hvis deres fortælling passer, kan Operation Green Desert vise sig at være den største skandale, der er kommet frem om Danmarks krigsengagement i Irak. De fem irakere fortæller samstemmende, at de blev taget til fange af danske soldater og afhørt og derefter udleveret til irakiske styrker, som udsatte dem for systematisk tortur.

Jeg var sulten, træt og havde det elendigt. Min krop gjorde ondt over det hele, så jeg gik ud som et lys

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

To af dem siger, at det var danske soldater, som lagde første hånd på dem. De tre andre siger, at det var irakere, som fysisk pågreb dem, men at det var danske soldater, som havde kommandoen.

Politiken møder første gang to af irakerne – Mohammed og hans fætter Tarek – på et hotel i Amman, hvor de har indvilliget i at fortælle deres historie.

»Jeg er helt sikker på, at det var danske soldater. Alle i byen var vant til at se soldater, så vi kunne godt kende forskel på britiske og danske soldater. Og de soldater, som anholdt mig, var danskere. De havde danske flag på skulderen af deres uniformer, og på deres køretøjer stod der, at de var fra Danmark«, siger Tarek, som er en lav mand med et mildt ansigt, der ofte lyser op i et smil.

Han taler flydende engelsk og mener derfor også, at han kunne høre på soldaterne, at de ikke var briter.

»Jeg kan sagtens høre, om folk har engelsk som førstesprog. Og det havde soldaterne ikke. De var danskere«, siger han.

Tarek blev også anholdt under operationen, men blev – i modsætning til de andre – ikke taget med videre, men løsladt efter cirka fire timer. Ved et senere tidspunkt blev han dog igen anholdt og udsat for tortur.

Dansk soldat sparkede
Mohammed slap ikke lige så billigt ved Operation Green Desert. Efter et par timer i morgenkulden foran huset blev han stuvet sammen med andre fanger i en bil og kørt til en irakisk militærbase få hundrede meter derfra og et par timer senere videre til en britisk militærbase.

Under transporten opdagede Mohammed, at han ikke kunne støtte på sit venstre ben, som var smurt ind i blod.

På hotellet i Amman trækker han op i sine lyseblå jeans og viser tre små ar på skinnebenet. Han mener, at arrene stammer fra de spark, han blev tildelt af den soldat, som vækkede ham og slæbte ham ud af huset. Og at det var en dansk soldat, som gav ham den hårde medfart, er Mohammed ikke i tvivl om.

»Han havde det danske flag på skulderen«, siger han.

Dansk soldat medvirkede til krænkelse
Da Mohammed ankom til den britiske base, blev han sendt ind til undersøgelse. Han blev udspurgt om sine personlige forhold og undersøgt af en læge, som fik ham til at smide alt tøjet og stak en finger op i anus på ham.

Mohammed er glatbarberet, korthåret og har store sørgmodige øjne, som han retter mod gulvet, da han fortæller om lægeundersøgelsen. Som troende muslim oplevede han det som meget krænkende, og det virker, som om det næsten er nemmere for ham at fortælle om den tortur, han senere blev udsat for.

Både han og flere af de andre irakere har hæftet sig ved en høj rødhåret soldat, som var med ved undersøgelsen, og som de alle mener, var dansker. Samme rødhårede mand går igen i fortællingen fra en sjette iraker, som allerede har stævnet det danske forsvarsministerium i en tilsvarende sag, der nu er hos Østre Landsret.

Overdynget med slag
Ud på eftermiddagen blev Mohammed sammen med de andre fanger overladt til irakiske styrker, som kørte dem til den berygtede Al Jamiat-politistation i Basra.

Mohammed blev ført ind i en korridor, hvor han blev sat til at vente. Her fik han den første smagsprøve på de trængsler, der ventede. Hver gang nogen gik forbi ham i korridoren, tildelte de ham spark eller slag i forbifarten. Og det var kun begyndelsen. Efter et par timer blev Mohammed ført ind i et afhøringsrum. Han var kun lige kommet indenfor i rummet, da afhørerne skubbede ham hårdt ind i væggen, uden at han kunne tage fra sig med hænderne, som stadig var låst på ryggen.

»Indrøm det, indrøm det«, råbte de.

Derefter blev Mohammed sat på en kontorstol, hvortil hans hænder og fødder blev bundet fast. Afhørerne begyndte at snurre stolen hurtigt rundt, mens de overdyngede ham med slag og spark.

Mohammed blev også hængt op i en krog i loftet med hænderne over hovedet. Mens han hang der, blev han igen overdynget med slag overalt på kroppen.

»De blev bare ved med at tæve løs på mig. »Bare spørg mig om alting, jeg skal nok svare!«, råbte jeg til dem, men de stoppede ikke«, fortæller Mohammed.

De irakiske myndigheder mistænkte Mohammed og de andre fanger for at være involveret i terroraktiviteter. »Men ingen af os var medlemmer af al-Qaeda eller havde deltaget i nogen terrorhandlinger. Det handlede kun om, at vi var havnet i hænderne på en shiamilits, som hadede os sunnimuslimer. Så simpelt er det«, siger Mohammed.

Efter timers mishandling blev han smidt ind i en celle.

»Min bror sad allerede derinde. Jeg var sulten, træt og havde det elendigt. Min krop gjorde ondt over det hele, så jeg gik ud som et lys. Jeg var nærmest bevidstløs«, fortæller Mohammed.

Efter syv dage i Al Jamiat-fængslet blev Mohammed endelig hentet fra sin celle, stillet for en dommer og løsladt.

Langvarig mishandling
Syv år senere er Mohammed og Tarek sammen med de tre andre irakere i Amman for at forberede et sagsanlæg mod det danske forsvarsministerium.

Dagen efter interviewet møder Politiken dem igen, denne gang på en lægeklinik i Amman. Her har irakerne de seneste dage gennemgået timevis af fysiske og mentale undersøgelser, som skal klarlægge, om de har været udsat for tortur.

»Jeg har ikke noget imod Danmark, for jeg ved, at de danske soldater ikke repræsenterer alle danskere. Men jeg vil have en undskyldning, og jeg synes ikke, de skal slippe af sted med det«, siger Tarek.

Det er det Internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre (IRCT), som har iværksat undersøgelserne. Irakerne bliver undersøgt af en psykiater og en psykolog – begge fra arabiske lande – og af den danske retsmediciner Jørgen Lange Thomsen, som er rejst med til Amman.

Jørgen Lange Thomsen er professor og institutleder ved Retsmedicinsk Institut på Syddansk Universitet og har 28 års erfaring med at undersøge torturofre.

På klinikken har han fået et lokale til rådighed. Fra sin stol bag et lille skrivebord fortæller han om, hvordan det overhovedet kan lade sig gøre at dokumentere tortur, begået for syv år siden.

»Ofte er der ikke fysiske tegn, og hvis der er, kan det være svært at konkludere, om de stammer fra tortur. Men jeg taler med patienterne i timevis, og når de beskriver smerterne, symptomerne og andre faktorer, kan man vurdere, om de taler sandt«, fortæller Jørgen Lange Thomsen, som i løbet af sin karriere også har oplevet patienter opfinde torturhistorier.

Men de fem irakere lyver ikke. Efter hjemkomsten fra Amman har Jørgen Lange Thomsen afleveret sin rapport til IRCT, og konklusionen er, at irakerne har været udsat for »grov, langvarig fysisk mishandling, der dermed defineres som tortur«.

»Når jeg sammenholder deres forklaringer, deres umiddelbare og tidligere symptomer og deres fremtræden med, hvad jeg ved om tortur og sammenhængen til senere sindsstand, kan jeg konkludere om de fire irakere, at det er overvejende sandsynligt, at de har været udsat for tortur«, siger Jørgen Lange Thomsen.

I rapporten konkluderer han, at det for fire af mændene er »meget sandsynligt«, at de har været udsat for tortur, mens det for den femte er »sandsynligt«. Mohammed er en af dem, hvor Jørgen Lange Thomsen vurderer, at det er meget sandsynligt, at hans historie er sand.

Og de fem irakere er blevet udsat for varierede former for mishandling.
Støjfølsomme torturofre

Alle fem blev sparket, slået og hånet. En af dem fik elektriske stød på brystkassen, mens Mohammed som den eneste blev hængt op i kroge i loftet og tævet.

Flere af dem blev udsat for en udbredt torturform, som kaldes ’papegøjepinden’, hvor offeret får en stav mellem knæhaserne, hvorefter håndled og ankler bliver bundet sammen. Således pacificeret blev mændene slået på fodsålerne, indtil fødderne var opsvulmede og ømme.

Ifølge Jørgen Lange Thomsen har de fem irakere stadig mén efter oplevelserne. »De lever et liv i frygt. De sover ikke godt og har mareridt, selv om det i løbet af syv år er blevet bedre. Flere af dem klager over kronisk hovedpine. Flere af dem har fået kortere lunte og er blevet voldelige. Det er et meget kendt fænomen blandt torturofre, fordi de bliver mere støjfølsomme, og fordi deres irritationstærskel bliver meget lav«, siger han.

Sagsanlæg

Hos IRCT er generalsekretær Brita Sydhoff forarget over det, hvis de fem irakere har ret i, at det var danske soldater, som overgav dem til tortur. »Hvis man håndterer krigsfanger, er man ansvarlig for deres liv, og hvis man udleverer fangerne til andre, så skal man være fuldstændig sikker på, at de ikke vil blive tortureret«, siger hun. Brita Sydhoff fortæller, at IRCT netop i 2004 fik penge af den danske regering til at oprette et rehabiliteringscenter i Irak. Derfor mener hun heller ikke, at de danske styrker i Irak kan have været i tvivl om, at fangerne risikerede tortur. »Vi fik bevilget penge, fordi den danske regering vidste, at der foregik tortur i Irak. Hele verden vidste, at der foregik ekstremt meget tortur i Irak«, siger hun. Irakernes danske advokat, Christian Harlang, var også rejst til Amman, fordi han først ville møde og tale med irakerne, før han tog deres sag. »Jeg har siddet over for dem i adskillige dage, og jeg er ikke i tvivl om, at de er troværdige«, siger han. »Reglerne er blevet brudt ved udleveringen af fangerne til irakiske styrker, og der foreligger dokumentation for, at de er blevet tortureret under dansk ansvar. Derfor anlægger jeg nu sag ved domstolene i næste uge«. Mohammed og Tarek er opdigtede navne. Redaktionen kender deres identitet.









Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce