Det går sjældent galt med fly. Her er dog et eksempel på et jettime-fly af typen Boeing 737, der med 145 passagerer måtte nødlande ved Københavns Lufthavn. Alle var uskadte.
Foto: THOMAS BORBERG

Det går sjældent galt med fly. Her er dog et eksempel på et jettime-fly af typen Boeing 737, der med 145 passagerer måtte nødlande ved Københavns Lufthavn. Alle var uskadte.

Internationalt

Flyvning langt den sikreste transportform

Flyulykker er voldsomme, men det er langt sikrere at flyve end eksempelvis at køre bil.

Internationalt

Med tabstal på ofte flere hundrede menneskeliv - på én gang - fremstår flyulykker utroligt dramatiske og voldsomme.

Og det er de også.

Men for den enkelte passager er risikoen for at havne i en dødsulykke nærmest omvendt proportional med medieomtalen af ulykkerne. Nemlig forsvindende lille.

Sikreste transport Det forsvundne Airbus-fly fra Air France, som må formodes at være forulykket med 228 om bord, har endnu engang sat fokus på flysikkerheden.

Men ulykken ændrer intet ved, at flyvning er og bliver den sikreste transportform, man overhovedet kan betjene sig af.

En amerikansk statistik fra Flight Safety Foundation viser, at en passager, som flyver indenrigs i USA med tilfældigt udvalgte flyselskaber, skal flyve én gang hver dag i 19.000 år, før han omkommer ved en flyulykke.

Et mere generelt tal fra Boeing-flyfabrikkernes afdeling for statistik og flkyvesikkerhed angiver, at der på verdensplan - og her medregnes altså også diverse 'tvivlsomme' oversøiske flyselskaber - sker 1,6 ulykke for hver 1 million flystarter med et kommercielt jetfly.

Gå trygt ombord
Men statistik er jo som bekendt også løgn. For sidder man i lige netop det fly, der foruluykker, kan man ikke bruge statistik til ret meget.

Men statistikken bør kunne mane til ro og besindighed for den, der er bange for at gå om bord.

I de sidste omkring 10 år har antallet af passagerer, som er omkommet i ulykker med et kommercielt luftfartsselskab, ligget uændret på mellem 800 og 1.100 om året på verdensplan.

Det skal ses i forhold til, at flytrafikken i samme periode er steget med i snit 5 procent om året - og at passagerantallet er enormt stort. Således nåede antallet af rejsende flypassagerer i 2006 op på cirka 2,1 milliarder, oplyser hjemmesiden rejser.net.

30.000 flyvninger i døgnet
Hele tiden starter og lander der fly. Og utroligt sjældent går det galt.

Statens Luftartsvæsen formulerer det sådan her på sin hjemmeside:

»Alene i Europa gennemføres der hvert døgn gennemsnitligt ca. 25.000-30.000 flyvninger. Det svarer til en start eller landing hvert andet sekund. Døgnet rundt, året rundt.«

»Til trods for det høje antal flyvninger er lufttransport statistisk den sikreste transportform«, konkluderer Statens Luftfartsvæsen.

Usædvanlig katastrofe

Den formodede Airbus-katastrofe over Atlanterhavet er speciel på flere måder. Dels fordi der ikke var nogen form for direkte kontakt med flyets piloter omkring katastrofetidspunktet. Dels fordi ulykken skete undervejs i flyvningen på marchhøjde, som typisk er 10-11 kilometer.

De fleste ulykker indtræffer nemlig under starter og landinger.

Det har flere forklaringer, som alle involverer to hovedfaktorer - mennesker og mekanik.

Meget forenklet kan man sige, at start og stigning kræver mest af flyets struktur og motorkraft, mens indflyvning og landing stiller krav til piloterne.

Men uanset årsagen til ulykken er det et problem, at flyet befinder sig tæt på jorden. Blandt andet fordi, der her ikke er manøvrehøjde til at genvinde tabt kontrol over flyet.

Et fly på marchhøjde kan for eksempel slippe godt fra dyk på flere hundrede meter.

Airbus-ulykken skete efter alt at dømme, mens flyet var på marchhøjde. Og tilsyneladende skal årsagen ses i et totalt svigt af flyets elektroniske systemer. Måske som følge af skader under et voldsomt uvejr.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce