Foto: GERO BRELOER/AP
Internationalt

Merkozy: Finanspagt skal også handle om job og vækst

Finanspagtens medlemmer bør studere landenes beskæftigelse og lære af de bedste.

Internationalt

Den mellemstatslige finanspolitiske pagt mellem EU-lande vil forbedre jobmuligheder og vækst i unionen.

Det siger den franske præsident Nicolas Sarkozy og den tyske kansler Angela Merkel på et fælles pressemøde i Berlin.

Job og vækst skal ind i ny pagt Det skal ikke længere handle udelukkende om budgetdisciplin i EU-landenes kommende mellemstatslige finanspolitiske pagt, som skal ligge klar til underskrivning 1. marts i år.

Nu skal der også tænkes job og vækst ind i den, siger de to ledere.

Helt konkret vil de to ledere nærstudere medlemslandenes arbejdsmarkeder for at aflure EU-landenes bedste metoder til at skabe beskæftigelse. Endvidere vil de bruge EU-fondene til at sikre øget vækst og beskæftigelse i eurozonen.

Hurtigere indbetaling til redningsfond
Det hele er en del af den kommende finanspolitiske pagt, som eurozonelandene startede arbejdet med på et EU-topmøde i december.

De to ledere meddelte også, at indbetalingerne til European Stability Mechasnism, ESM - en af de to redningsfonde - skal foretages hurtigere end oprindelig planlagt.

Ved samme lejlighed opfordrede de resten af eurozonens ledere til at bidrage til en hurtig vedtagelse af den finanspolitisk pagt, så den bliver rettidigt klar til underskrivning 1. marts.

Begge dele for at vise markedet, at der er styr på situationen, sammenhold i EU og grobund for atter at lægge sine investeringer i regionen.

Tobin-skat skaber splid
Til pressemødet kom de to statsledere også ind på Tobin-skatten; en skat på finansielle transaktioner.

Sarkozy understregede i sine kommentarer, at det ikke nytter noget for Europas fremtid, hvis Tyskland og Frankrig er uenige. Men det fremgik af pressemødet, at Tyskland og Frankrig stadig ikke helt kan enes om den kontroversielle finansskat, skriver Ritzau.

Den franske præsident har en gang understreget, at Frankrig finder en Tobin-skat så vigtig, at landet muligvis vil indføre den på egen hånd.

Angela Merkel har dog tidligere advaret mod dette, men siger samtidig, at hun personligt er tilhænger af Tobin-skatten, hvis samtlige 27 EU-lande eller om nødvendigt kun eurozonen, indfører den.

Det fremgår af Ritzaus telegrammer, at der ikke er enighed om skatten i hendes egen regering.

Et skridt af gangen

Merkel siger dog, at krisen løsning vil være gradvis foregå »et skridt af gangen... der er ingen en-dimensionel løsning«.

Især i de gældsramte lande i Sydeuropa er der bekymring for, om spareplaner og mådehold er nok, hvis der ikke samtidig er vækst og beskæftigelse i landet.

LÆS OGSÅ

EU's ledere mødes i slutnigen af januar for at arbejde videre med den finanspolitiske pagt.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce