0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Pentagon udpeger to af de tissende soldater

En internetvideo viser fire marinesoldater tisse på Taleban-oprøreres lig.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det amerikanske forsvarsministerium Pentagon har identificeret to af de soldater, som figurerer i en internetvideo, hvor de skænder dræbte oprøreres lig ved at tisse på dem.

Den ubehagelige video vakte bred opsigt i går, ikke mindst fordi alt tyder på, at direkte forhandlinger med Taleban er lige om hjørnet.

LÆS OGSÅ

Det amerikanske forsvarministerium vil nu undersøge hvor vidoen her stammer fra. Kilde: YouTube/politiken.tv

»Denne opførsel er fuldstændig upassende for medlemmer af det amerikanske militær«, siger forsvarsminister Leon Panetta.

Også udenrigsminister Clinton har været ude med fordømmelser.

Udsendt til Guantanamo Bay
Videoens autencitet er ikke blevet bekræftet, men alt tyder på at den er ægte. Marinesoldaterne, som urinerer på deres fjenders lig, har ikke skjult deres ansigter på optagelsen.

Derfor forlød det allerede i går fra anonyme kilder, at de fire soldater var genkendt. Og det bekræftes altså nu officielt, hvad de to angår.

Hvor enheden befinder sig lige nu, er ukendt, men den er angiveligt stationeret på den store militærbase Camp Lejeune i North carolina, og har været udsendt til så diverse steder som Irak, Afghanistan, Guantanamo Bay samt brandbekæmpelse i Idaho.

»Vi kan ikke røbe identiteten på enheden lige nu, fordi hændelsen er ved at blive undersøgt«, siger en talsmand for de amerikanske marinesoldater, oberstløjtnant Joseph Plenzer, ifølge AFP.

Karzai kræver »den strengeste straf«

Den amerikanske forsvarsminister Panetta har allerede undskyldt over for den afghanske præsident Karzai, som kræver »den strengeste straf« til de ansvarlige.

Taleban, som selv har udført uhyrligheder på amerikanske soldater, lader til gengæld til at tage videoen mere roligt. I sidste uge offentliggjorde oprørerne at de vil etablere et politisk hovedkontor - muligvis i Qatar.

LÆS OGSÅ

En fysisk besøgsaddresse kan lette fredsforhandlinger, og USA sender i næste uge en specialudsending til Qatar og Afghanistan for at forberede samtaler.

Ifølge Talebantalsmand Zabihullah Mujahid, er videoen »ikke en politisk proces, så videoen vil ikke skade vores forhandlinger og fangeudvekslinger, da de er i startfasen«, siger han ifølge BBC.

FACEBOOK

Annonce

Læs mere