0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

USA identificerer alle fire tissende soldater

To af de fire er allerede blevet afhørt af den amerikanske flådes efterforskere.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Uværdigt. De fire amerikanske soldater, der her tisser på ligene af afghanske oprørere, har forarget det internationale samfund.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det amerikanske forsvarsministerium har identificeret samtlige af de fire soldater, der i en video tilsyneladende skænder dræbte oprøreres lig i Afghanistan ved at tisse på dem.

Det skriver BBC.

To af de fire er allerede blevet afhørt af den amerikanske flådes efterforskere, men navnene på mændene, som menes at være snigskytter fra marinekorpset, er endnu ikke offentliggjort.

LÆS OGSÅ

Ifølge BBC er soldaternes bataljon, der har base i North Carolina og tidligere har været udsendt til Irak og Guantanamo, udstationeret i Helmand provinsen i Afghanistan, hvor også de udsendte danske soldater befinder sig.

Kan skade mulighederne for fred
Videoen viser øjensynligt de fire amerikanske soldater tisse på tre døde afghanske oprørere, hvoraf mindst en er dækket af blod.

Man hører en mandestemme: »Ha' en dejlig dag, kammerat«.

Videoen er blevet dømt inhuman og ondsindet af både amerikanske og afghanske politikere. Den amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton har givet udtryk for sin »forfærdelse« over billederne, mens Afghanistans præsident Hamid Karzai kræver, at de ansvarlige får »den allerhårdeste straf«.

Den amerikanske forsvarsminister Leon Panetta har også givet sit besyv med og siger, at videoen potentielt kan skade chancerne for, at USA og Taleban kan begynde forhandlinger om fred.

»Der er en fare for, at denne video kan blive misbrugt på mange måder for at underminere det, vi prøver at gøre i Afghanistan og muligheden for forsoning«.

Frygt for vold

Taleban har dog udtalt, at videoen ikke kommer til at have indflydelse på de fredsforhandlinger, der kan ligge lige rundt om hjørnet.

Der har også været frygt for, at volden i Afghanistan ville blusse op efter videoen, men efter fredagsbønnen har det vist sig, at frygten er ubegrundet.

LÆS OGSÅ

Det vides endnu ikke, hvem der har lækket videoen, der dukkede op på YouTube.

USA har omkring 20.000 marinesoldater i Afghanistan, som mestendels opererer i Kandahar- og Helmand provinserne. I alt har amerikanerne omkring 90.000 soldater i landet.

FACEBOOK

Annonce

Læs mere