Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Sikkerhedschef: Seks helikoptere deltog i ildkamp om dansk gidsel

Otte somaliere er angiveligt blevet dræbt under befrielsen af dansk og amerikansk gidsel.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»De to Danish Demining Group-medarbejdere blev befriet med magt«.

Det siger en lokal sikkerhedschef, Mohamed Nur, til nyhedsbureauet AFP efter den vellykkede amerikanske militæroperation, der har reddet en dansk og en amerikansk minerydningsmedarbejdere fra en gruppe somaliske pirater.

De to gidsler Poul Hagen Thisted og Jessica Buchanan er ifølge Dansk Flygtningehjælp uskadte.

Flere somaliske kilder oplyser, at amerikanerne - enheder fra elitekorpset Navy Seals - også har pågrebet fem af gidseltagerne.

LÆS ARTIKEL

»Der var kraftige skudvekslinger, der kostede adskillige pirater livet«, tilføjer Nur og oplyser, at seks helikoptere ifølge de oplysninger, han har fået, deltog i befrielsen.

Kampen mellem somalierne og de amerikanske befriere skete i et afsides område mellem Hobyo og Adado i det centrale Somalia.

Vi takker USA.

Adskillige dødsofre
Ifølge en repræsentant for lokalmyndighederne var kampen intens.

»Vi har bjærget otte lig fra kamppladsen. Og jeg forstår på det hele, at yderligere fem blev taget til fange af redningsmændene«, siger Abduali Moalim fra Adados myndigheder til AFP.

Oplysningen bekræftes af den stedlige præsident, Mohamed Ahmed Alim fra Gulmudug-regionen, der over for Reuters roser amerikanerne for aktionen.

»Der er hen ved 12 amerikanske helikoptere lige nu i Galkayo. Vi takker USA. Piraterne har ødelagt regionens fred og moral. De er en mafia«, mener han.

Lufthavn indtaget

Andre kilder oplyser, at amerikanerne erobrede kontrollen over lufthavnen i Galkayo under aktionen, hvor der ud over adskillige helikoptere tilsyneladende også var sat flere andre luftfartøjer ind.

»Nogle af militærhelikopterne landede i Galkayos lufthavn og folk blev hindret i at komme tæt på området«, siger et vidne, Ahmed Dini, til det franske nyhedsbureau.

FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden