0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

13-årig overlever 108 timer under murbrokker

Pårørende trygler redningsarbejdere om at lede i ruinerne efter jordskælv i Tyrkiet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et lille mirakel indtraf tidligt i morges i Tyrkiet, hvor det lykkedes for redningsmandskabet at redde en 13-årig dreng, som havde været fanget 108 timer i murbrokkerne efter søndagens kraftige jordskælv.

Drengen er kvæstet, men der er ikke yderligere oplysninger om hans tilstand.

Søndagens jordskælv ramte Van-provinsen i det østlige Tyrkiet med en styrke på 7,2 på richterskalaen. Det skabte massive ødelæggelser.

Leder i døgndrift Redningsfolk har siden kæmpet i døgndrift for at finde flere overlevende i de sammenstyrtede bygninger. Både trykluftsbor, skovle, hakker og de bare næver bruges til gravearbejdet.

For to dage siden blev en bare to uger gammel baby reddet levende ud fra et sammenstyrtet hus. Og torsdag blev en 19-årig mand gravet fri efter at have tilbragt 91 timer begravet i ruinerne i byen Ercis, der er en af de hårdest ramte.

LÆS ARTIKEL

Nogle familier har indstillet sig på at begrave deres kære, mens andre endnu ikke har opgivet håbet om at se deres børn, søskende, ægtefæller og forældre igen.

De har stået standhaftigt ved ruinerne og tryglet redningsfolkene om at fortsætte eftersøgningen.

Håbet svinder

Det er indtil videre lykkedes for redningsfolkene at grave 185 mennesker ud i live fra de mange sammenstyrtede bygninger. Men håbet om at finde flere overlevende svinder.

De tyrkiske myndigheder oplyser, at dødstallet efter jordskælvet er oppe på 534, mens 1650 er kvæstet.

LÆS ARTIKEL

I 1999 ramte to kraftige jordskælv Tyrkiet. De blev målt til 7,4 på richterskalaen og kostede 18.000 mennesker livet. Og sidste år i marts døde 177 mennesker i den sydøstlige by Bingol under et jordskælv.

FACEBOOK

ritzau

Annonce

Læs mere