Samtidig med, at Iran for første gang fylder hjemmeproduceret atombrændstof på en forskningsreaktor i hovedstaden Teheran, forsøger landet nu også at åbne op for en dialog med EU om landets atomprogram.
Det oplyser iransk stats-tv ifølge nyhedsbureaet AP.
EU-landenes udenrigsministre besluttede at forbyde al import af olie fra Iran til EU på et møde i slutningen af januar. Olieembargoen gælder fra 1. juli i år.
Spil for galleriet Det sker som en sanktion på baggrund af mistanker om Irans mulige fremstilling af atomvåben.
Dagens melding fra Iran om fremskridt i deres atomprogram er en form for signal om, at selv hårde sanktioner fra de vestlige lande ikke er i stand til at bremse landets teknologiske fremskridt.
Det siger mellemøstekspert og lektor ved Aalborg Universitet, Søren Schmidt.
Signalerne mellem Israel og Iran skal både vildlede og vejlede - og ikke mindst bygge en stemning op.
»Når Israel truer med at bombe Irans atomanlæg, betyder det ikke nødvendigvis, at de rent faktisk har tænkt sig at gøre det. Ellers havde de nok ikke sagt det. Der er så meget løgn, svindel og propaganda i det her spil, der foregår«.
Atomprogram, ikke atomvåbenprogram
Ifølge Søren Schmidt er dagens udmelding fra Iran om, at landet nu ikke længere er afhængig af brændstof fra Argentina til atomanlæggene, et rent signal til vesten.
»Se, hvor dygtige vi er. Nu behøver vi ikke købe uran til vores program, nu kan vi selv berige. Realiteterne er, at Iran har et atomprogram, ikke et atomvåbenprogram. Det Internationale Atomenergi Agentur (IAEA) er jævnligt på besøg, og de konstaterer, at Irans anlæg ikke er i strid med "Ikke-Sprednings-Traktaten«, siger Søren Schmidt.
"Ikke-Sprednings-Traktaten" er en protokol, som skal forhindre produktionen af atomvåben og fremme fredelig atomteknologi. Iran har skrevet under på traktaten og har således accepteret at blive overvåget.
At Iran sender et brev til EU om en dialog om landets atomprogram har også en signalværdi. Men Iran kommer ikke til at forhandle med USA på den her side af præsidentvalget, vurderer Søren Schmidt.
»Man kan forestille sig, at Iran går ind i en forhandling, hvis der reelt er noget at forhandle om. Men der bliver ingen forhandling under valgkampen i USA, for Republikanernes kandidater er meget pro-Israel, og det gør det umuligt for Obama at gå ind i reelle forhandlinger«.
Sprængfarligt pres
Men presset fra USA, Israel og EU på Iran er ikke uden risiko, understreger Søren Schmidt.
»Det er ren terrorbalance, hvor det koster hver gang. Der er forlydender om, at Israel har myrdet iranske videnskabsmænd, og samtidig giver Israel ansvaret for de seneste dages bombeangreb i Georgien, Indien og Thailand til Iran«.
LÆS MERE
»Spillet er sprængfarligt. Vesten risikerer at fremprovokere det, som man ønsker at fjerne; nemlig, at Iran beslutter sig for at anskaffe sig atomvåben som det ultimative defensive våben mod mulige angreb. Det er absurd«.
