Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Sultestrejkende fange skriver brev til Søvndal

Livstidsfængslet dansk statsborger i Bahrain kontakter den danske udenrigsminister.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den fængslede danske statsborger Abdulhadi al-Khawaja beder i et brev fra sit fangenskab i Bahrain udenrigsminister Villy Søvndal om at involvere sig mere i hans sag.

Den sultestrejkende al-Khawaja vil have sin sag retmæssigt undersøgt, hvorefter Danmark kan tage affære angående hans fængselsdom.

»Jeg ville sætte pris på, at min sag bliver undersøgt for at kulegrave de utallige overgreb, jeg har været udsat for, samt det retmæssige grundlag for min fængsling«, skriver han i brevet.

DEBAT

Desuden opfordrer han i brevet Søvndal og de danske myndigheder til at koordinere mere med andre EU-stater for at beskytte og løslade andre, i hans øjne, uretmæssigt fængslede. Som eksempelvis hans bror Salah Al-Khawaja og en Bahrain-svensker.

Al-Khawaja har siddet fængslet siden en demonstration mod styret i Bahrain i april 2011. Da demonstrationerne mod det sunnimuslimske styre i Bahrain begyndte i februar sidste år, blev de brutalt slået ned af sikkerhedsstyrker.

Sultestrejken har varet i 12 dage

Fra 1989-2001 har Abdulhadi al-Khawaja boet i Danmark, efter han fik politisk asyl og senere statsborgerskab.

»I Danmark oplevede jeg det sociale og politiske system, der har inspireret mit arbejde for demokrati og menneskerettigheder i Bahrain«, skriver han i brevet.

Det er anden gang, han påbegynder en sultestrejke. Den første varede en uge. Den anden indledte han kun to dage efter, og den har indtil videre varet 12 dage.

LÆS OGSÅ

Hans datter Maryam Al-Khawaja, der arbejder for Bahrains center for menneskerettigheder, skriver i en mail til Ritzau, at hun er meget bekymret for, at hans 'hurtigt forværrede tilstand vil blive fatal'.

Udenrigsminister Villy Søvndal har tidligere udtalt i en mail til Ritzau, at man fra dansk side er 'overordentligt bekymret for den helt uacceptable behandling'.

FACEBOOK

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden