0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
RAHMAT GUL/AP
Foto: RAHMAT GUL/AP

KONFLIKT. Det vil få alvorlige følger for opbygningen af Afghanistan, hvis ikke forholdet mellem befolkningen og de internationale styrker genoprettes, vurderer militærekspert Ole Kværnø.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Militærekspert: Koran-afbrænding kan få alvorlige konsekvenser

Tilliden mellem befolkningen og de internationale mililtærstyrker skal genvindes efter korankonflikt.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvis det ikke lykkes de internationale styrker (ISAF) at genoprette forholdet til den afghanske befolkning, kan det få alvorlige følger for opbygningen af Afghanistan.

Det vurderer Ole Kværnø, der er chef for Institut for Strategi på Forsvarsakademiet og tidligere NATO-chef i det sydlige Afghanistan.

Amerikanske soldaters afbrænding af muslimernes hellige bog, Koranen, har tændt vreden hos afghanerne, der har raset i et voldeligt oprør i de seneste to dage. Afbrændingen skete angiveligt ved et uheld, oplyser ISAF.

Angiveligt var soldaterne ikke klar over, at Koranen var røget med i bunken, da de brændte affald af.

»Man kan ikke overdrive betydningen af, hvad vil det betyde for Afghanistan, hvis det ikke lykkes ISAF at genvinde befolkningens tillid«, siger Ole Kværnø.

Undskyldning til det noble folk »Derfor går NATO ud med så massiv en undskyldning. Generalen lægger sig helt ned og taler til 'det noble folk', og dermed forsøger han at vise, at de vestlige styrker anerkender de værdier, som afghanerne finder krænkede«.

Den amerikanske kommandant for de internationale styrker i Afghanistan, general John Allen, udsendte i går en meddelelse med en »dybfølt undskyldning« til det afghanske folk.

Alligevel har flere hundrede vrede demonstranter protesteret både foran en militærbase i det østlige Kabul, ved byens universitet og parlamentsbygning og ved den største militærbase i Afghanistan, Bagram-basen, i dag.

Ole Kværnø vurderer, at en del af demonstranterne er mobiliseret af den afghanske oprørsbevægelse Taleban.

Fire døde i konflikten
I de seneste dages voldelige sammenstød er adskillige mennesker såret og fem personer har mistet livet, erfarer nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Ole Kværnø er oprøret et klassisk, omend meget voldsomt, eksempel på, at Taleban kidnapper dagsordenen og opildner befolkningen til at optrappe en konflikt. Det kan så uoprettelig splid mellem de internationale styrke og afghanerne.

»For den afghanske befolkning er det store spørgsmål, om de vestlige styrker er en imperial besættelsesmagt eller om de understøtter opbygningen af det afghanske samfund. Det er et psykologisk kampmiddel, som Taleban bringer i spil.«

LÆS MERE

»Hvis Taleban kan udstille, at de internationale styrker krænker den lokale forestilling om islams værdier og normer og dermed fremmedgøre befolkningen i forhold til ISAF, så har Taleban vundet. Det er en strategisk informationskrig snarere end en psykologisk taktikkrig«.

Undskyldning er eneste løsning

Politisk vil den nuværende konflikt ikke få den store betydning, vurderer Ole Kværnø.

Præsident Karzai og hans regering har ikke et udestående med de internationale styrker.

Regeringen deler derimod ISAFs bekymring for, at oprøret vil påvirke holdningen til genopbygningsarbejdet i Afghanistan.

LÆS OGSÅ

ISAF kan ikke foretage sig andet end at undskylde over for det afghanske folk for at genoprette tilliden, vurderer Kværnø.

»Dialogen skal tages med befolkningen og ikke med Taleban. Og så skal ISAF sørge for, at det ikke sker igen«.

FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden