VALG. Iranerne går til parlamentsvalg i dag. Her stemmer nogle kvinder ved et valgsted i Teheran. Mere end 48 millioner iranere er berettigede til at stemme.
Foto: Vahid Salemi/AP

VALG. Iranerne går til parlamentsvalg i dag. Her stemmer nogle kvinder ved et valgsted i Teheran. Mere end 48 millioner iranere er berettigede til at stemme.

Internationalt

Iranske vælgere kan vælge mellem de konservative og de konservative

48 millioner iranere vælger nyt parlament i dag.

Internationalt

»Vi ville ikke få lov til at stemme i Iran, hvis valg rent faktisk ændrede noget«, skriver en ung iraner på Facebook.

Iranerne går i dag til stemmeurnerne over hele landet for første gang siden det kontroversielle præsidentvalg i 2009, hvor præsident Mahmoud Ahmadinejad blev genvalgt.

De skal vælge 290 personer til parlamentet, men valget er formelt, og valgresultatet er forudsigeligt, vurderer mellemøstenekspert Lars Erslev Andersen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

Han giver den unge iraner har ret i sin kritik.

»Iranerne kan vælge mellem den ene konservative fløj og den anden konservative fløj. Paradokset i Iran er, at landet har en stor tradition for valg, men lige så snart det er et valg af betydning, så strammer regimet grebet«.

Hammer falder over reformønsker De reelle magthavere i Iran, den religiøse leder, ayatollah Ali Khamenei, og det ultrakonservative Vogternes Råd har tidligere haft held til nedbryde ønsker om reformer.

I 1997 vandt den reformvenlige akademiker Mohammad Khatami præsidentvalget til iranernes store overraskelse.

»I forbindelse med præsidentvalget i 2009 så vi en genopblusning af reformønsker og en enorm optimisme, men det fik regimet kvalt på en ikke særlig smuk måde«

Men alle Khatamis forsøg på at indføre reformer blev bremset, og da han og hans folk udbredte deres magt til Vogternes Råd, faldt regimets hammer hårdt.

»I forbindelse med præsidentvalget i 2009 så vi en genopblusning af reformønsker og en enorm optimisme, men det fik regimet kvalt på en ikke særlig smuk måde«, siger Lars Erslev Andersen.

Protester efter 2009-præsidentvalg
Ved valget i 2009 skulle alle kandidater godkendes af Vogternes Råd, hvis medlemmer repræsenterede den samme ideologiske linje som præsident Ahmadinejad.

Allerede på forhånd havde rådet udelukket de mest reformvenlige kandidater fra at stille op.

Efter valgresultatets offentliggørelse tørnede tilhængere af den genvalgte iranske præsident Mahmoud Ahmadinejad sammen med støtter af den moderate Mirhossein Mousavi i Teherans gader.

Efterfølgende slog det iranske styre hårdt ned mod Den Grønne Bevægelse, den reformbevægelse, som opstod i kølvandet på præsidentvalget.

Fingerpeg om præsidentvalg
Ved parlamentsvalget i dag er mere end 48 millioner iranere berettigede til at stemme ved mere end 47.000 valgsteder.

Valgresultatet vil give et fingerpeg om næste års præsidentvalg, hvor Mahmoud Ahmadinejads anden og sidste præsidentperiode siden 2005 udløber, og landets nye præsident skal vælges.

Men præsident Mahmoud Ahmadinejad og hans fløj skal ikke forvente en valgsejr, da Ahmadinejad er faldet i unåde hos Ayatollah Khamenei de seneste måneder.

»Khamenei vil stramme grebet om magten. Der er dermed tale om en magtkamp mellem præsidenten og Khamenei. Der er ingen tvivl om, at Khamenei er den stærkeste, så det er en underlig konstruktion«, siger Lars Erslev Andersen.

Ifølge seniorforskeren vil Ayatollah Khamenei sandsynligvis centrere magten omkring sig selv.

Det kan han gøre ved at afskaffe præsidenten som folkevalgt, og i fremtiden give parlamentet magt til at vælge præsidenten.

»På den måde kan han undgå ubehagelige overraskelser som valget af Khatami i 1997 og reform-oprøret i 2009, hvor regimet blev nødt til at snyde ad Pommern til for, at de reformvenlige ikke skulle vinde«.

Ayatollah opfordrer folket til at stemme
Parlamentsvalget kan give et billede af, om det bliver de ultrakonservative, de meget religiøst funderede eller konservtive traditionalister, der kommer til magten ved det kommende præsidentvalg.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ayatollah Khamenei afgav sin stemme i Teheran og opfordrede ifølge New York Times samtidigt til, at iranerne med »en stor deltagelse« kan sende en besked i striden om Irans atomprogram til landets »arrogante« fjender i Vesten.

Sandsynligvis lav valgdeltagelse

Mange iranere tænker som den unge iraner på Facebook, og derfor bliver valgdeltagelsen ikke særligt stor, vurderer Lars Erslev Andersen.

»Mange vil ikke stemme denne gang, for det ikke vil ændre noget. Alligevel vil nogen føle sig truet til at stemme, fordi regimet har advaret folk om, at 'folk, der ikke stemmer, er styret af udenlandske kræfter'. Nogle vælgere bakker også op om regimet og føler sig krænket af, at udlandet vil bestemme over landets atomkraft«.

I ugerne op til valget har iranerne frygtet, at styret ville indføre censur og øget overvågning af borgerne.

Flere internetsider og adgang til e-mail og sociale medier som eksempelvis Facebook blev blokeret.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce