Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Militær. Eksperter fastslår, at man ikke bør undervurdere den syriske hær.
Foto: HO/AP

Militær. Eksperter fastslår, at man ikke bør undervurdere den syriske hær.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Assads hær har alt fra kemiske våben til tusindvis af missiler

Trods slidt materiel er Syrien en voldsom modstander, vurderer militære fagfolk.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Luftværnsmissiler og antiluftskyts i tusindvis, en kolossal hær, kemiske våben og en splittet befolkning i et bjergrigt land i et område, hvor diktatoren har mange og stærke internationale venner.

Det er slet ikke så indviklet at finde forklaringen på, hvorfor den syriske opstand stort set kun får moralsk støtte, mens det kniber med handling fra Vesten og dele af den arabiske verdens side.

Syrien bliver ikke et nyt Libyen, hvor overlegne luftstyrker først beskyttede civilbefolkningen og derefter afgjorde Moamar Gaddafis fald. Det skyldes ikke alene Kina og Ruslands modstand i FN imod enhver indgriben i konflikten.

Uanset lighedspunkterne med en diktatorisk familie, der bruger barsk undertrykkelse, tortur og forfølgelse, kommer Vesten næppe oprørerne til militær hjælp.

Hæren er kampvant
Militære fagfolk vurderer, at en vestligt støttet international indgriben i konflikten snarere kan sammenlignes med den amerikanskledede krig mod Saddam Hussein i Irak. En krig, der endte med over 100.000 dræbte, enorme økonomiske udgifter og et nyt Irak, der også er plaget af sekterisk vold og undertrykkelse.

USA’s ambassadør i Nato, Ivo Daalder, henviste ganske vist ikke til Syriens styrke og de dårlige erfaringer fra Irak, da han forleden sagde: »Jeg tvivler helt ærligt på, at vi kommer til en situation, hvor vi har grundlag for at intervenere militært«. Men der er gode grunde til, at Assads militære styrke og frygten for konsekvenserne af en syrisk borgerkrig med international indblanding fra dag et har blokeret for en reprise af oprøret i Libyen.

»Man skal respektere det syriske militærs størrelse – det er en udfordring, og hæren er kampvant«, forklarer major Lars Cramer-Larsen fra Forsvarsakademiet. Han er netop vendt hjem efter en længere militær udstationering i det internationale planlægningssystem. Under udstationeringen udviklede oprøret i Syrien sig stadig mere blodigt, men alligevel blev en direkte militær indgriben anset for helt usandsynlig af officererne fra flere forskellige lande.

Man skal respektere det syriske militærs størrelse – det er en udfordring, og hæren er kampvant



»Det var simpelthen ikke realistisk at tale om en aktion over eller ind i Syrien«, forklarer Lars Cramer-Larsen.

Præsident Barack Obama har ingen ønsker om en ny krig før efterårets valgkamp, der er nok at se til i Afghanistan, og fokus for USA’s overordnede sikkerhedspolitiske strategi drejer mere og mere i retning af Stillehavet og Asien.

Endelig er der så Syriens militære muskler som årsag til, at den syriske diktator ikke behøver at frygte en behandling, svarende til den, der overgik hans libyske kollega.

Hele det militære system i Syrien er indrettet på krig med Israel. Tre gange har syrerne været i krig med den forhadte nabostat, og tre gange har syrerne indkasseret et sviende nederlag, der bl.a. har ført til Israelsk kontrol med de syriske Golanhøjder.

Store summer til forsvaret
Trods dårlig økonomi bruger Syrien omkring 6 procent af bruttonationalproduktet på forsvaret, der venter på den næste konfrontation med den israelske nabo. En krig, der ligesom de tre tidligere konventionelle krige formentlig vil blive afgjort dels i luften, dels i panserslag mellem de to lande.

Luftvåbnet er ifølge den seneste opgørelse fra Institut for Internationale Strategiske Studier i London (IISS) væbnet til tænderne med jord til luft-missiler og 4.000 forskellige former for luftværnskanoner, mens landstyrkerne er bygget op omkring knap 5.000 kampvogne og flere tusinde stykker artilleri. Ifølge Forsvarsakademiet er rygraden i det syriske militær ældre russisk udrustning, hvoraf en stor del stammer fra sovjettiden.

LÆS OGSÅ »Det meste er det, vi kalder 2. og 3. generationsudrustning. Nato’s militære styrke i dag er teknologisk fuldstændig overlegen«, forklarer Lars Cramer-Larsen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvis Vesten og de mest handlingsivrige arabiske stater på en eller anden måde blander sig i konflikten i Syrien, bliver det også afgørende, om syrernes forsvar kan svare igen på en koordineret måde, hvor de forskellige styrker støtter hinanden.

»Det tvivler jeg på, de kan i særlig høj grad. Vores vurdering er, at Syrien ikke kan kæmpe med integrerede styrker, hvor f.eks. luftvåbnet spiller sammen med landstyrkerne«, siger Lars Cramer-Larsen.

Frygt for syrisk nervegas

Til gengæld skal man heller ikke forvente, at Assads hær går i opløsning lige så hurtigt, som det skete i Libyen og delvis også i Irak. 70-80 procent af soldaterne på alle niveauer er rekrutteret fra det shiamuslimske, alawittiske mindretal. »Det kan være meget afgørende, fordi alawitterne vil frygte for deres fremtid under et nyt styre. De vil have alt at tabe«, forklarer Ole Kværnø, der leder Institut for Strategi på Forsvarsakademiet. Han vurderer, at det for den tilbageværende del af den syriske hær kan blive en kamp på liv og død, hvis det mod alle odds kommer til en udenlandsk indblanding.

LÆS OGSÅ Syrernes lagre af den ekstremt farlige nervegas Sarin udgør et ekstra argument for, at vestlige landstyrker ikke bliver sat ind i landet. Scud-missiler med en rækkevidde på 5-700 kilometer kan monteres med kemiske sprænghoveder, der kan ramme mål dybt inde i Israel.

De kemiske våben er tænkt som Syriens strategiske afskrækkelsesvåben, der kan imødegå atomtruslen fra Israel, men samtidig er lagrene et ekstra argument for, at andre lande holder sig væk fra et felttog i Syrien.

'Sikrede korridorer'
Lars Cramer-Larsen og Ole Kværnø peger også på de geografiske og befolkningsmæssige forskelle mellem Syrien og Libyen. Syrien har relativt store områder med en tæt befolkningskoncentration, samtidig er der meget bjergrige egne, der også gør det svært at gennemføre et militært indgreb.

Flere og flere lande har talt om mulighederne for at oprette enten beskyttede områder i de syriske grænseegne ind mod nabolandene eller en form for ’sikrede korridorer’, som kan bruges til at skaffe nødhjælp frem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men Ole Kværnø tvivler på, at det er mere militært realistisk end et egentligt angreb for at beskytte civilbefolkningen: »Begge dele vil fortsat være militært krævende, og erfaringerne fra f.eks. de sikrede områder ved Sarajevo og Srebrenica i Bosnien var ikke gode«.

FACEBOOK

    Alt om EP19

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden