Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
DMITRY ASTAKHOV/AP
Foto: DMITRY ASTAKHOV/AP

VALG. Ruslands nuværende ministerpræsident Vladimir Putin har erklæret sig som vinder af præsidentvalget. Men valget kritiseres for udbredt snyd.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Opposition angriber det russiske valg

Putins modstandere kritiserer præsidentafstemning for omfattende snyd.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Vladimir Putin har udråbt sig selv som vinder af det russiske præsidentvalg.

Men hans modstandere er ikke så sikre på, at sejren er hans. De protesterer mod talrige eksempler på påstået valgfusk og tager afstand fra udfaldet og bebuder demonstrationer i Moskva.

»Dette valg er ikke frit. Det er derfor, at vi går på gaden. Vi vil ikke anerkende præsidenten som legitim«, siger en af kritikerne, Mikhail Kasyanov, der tidligere ministerpræsident under Putins første præsidentperiode.

LÆS OGSÅ

En uafhængig valgkommission, Golos, har ifølge nyhedsbureauet AP fundet adskillige tilfælde af snyd og fup i forbindelse med præsidentvalget. Blandt andet kørte busser rundt med vælgere, som fik lov at stemme ved flere valgsteder - et trick, der kendes som karusselafstemninger

»Under parlamentsvalget så vi masser af episoder, hvor stemmeboksene blev proppet med forhåndsudfyldte stemmesedler og karusselafstemninger«, siger Andrei Buzin til nyhedsbureauet AP.

»Denne gang så vi mere subtile metoder taget i brug«, erklærer han.

Putin skal demonstrere støtte

Det var vigtigt for Putin at bevise, at han har bred opbakning i folket, mener Alexej Navalny, der er en af lederne i den russiske opposition.

»De besluttede, at en anden valgrunde ville være noget skidt, den ville være upålidelig og den ville afsløre svaghed. Derfor snød de med valget«, mener han.

LÆS OGSÅ

En af hans udfordrere, Gennady Zyuganov fra Kommunistpartiet, lægger ikke fingrene imellem i sin kritik af valget og af den nye præsident.

Han beskriver ifølge BBC Putin som »den største trussel« mod Rusland og advarer om, at landet ledes af en mafialignende klike, der har både politiet, retsvæsenet og formanden for valgkommissionen i sin sold.

Zyuganov vil ikke lykønske vinderen, for det han kalder et »illegitimt og uærligt« valg. Alle - mener han - har tabt ved det, han beskriver som en parodi.

»Også Rusland har tabt«, erklærer han ifølge den britiske tv-station.

Putins stab afviser, at der er urent trav.

»Det her er det reneste valg i Ruslands historie. Det valgfusk, vore rivaler og modstanderne af vores præsident nu vil tale om er til grin«, siger kampagnechef Stanislav Govorukhin.

FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden