Kaos. Så ødelagt var Oslos regeringskvarter efter bomben for præcis en uge siden. Otte blev dræbt af eksplosionen.
Foto: THOMAS WINJE ØIJORD/AP

Kaos. Så ødelagt var Oslos regeringskvarter efter bomben for præcis en uge siden. Otte blev dræbt af eksplosionen.

Internationalt

Genoplev ugen, der fik Skandinavien til at skælve

For præcis en uge siden, blev Norden ramt af det største terrorangreb nogensinde.

Internationalt

Præcis syv døgn er gået.

Syv døgn, i hvilke fredelige norske stednavne som Oslo og Utøya er blevet mejslet ind i verdenshistorien side om side med evigt terror-associerede byer som Mumbai og Beslan.

På ganske få timer gjorde en ukendt, 32-årig nordmand ved navn Anders Behring Breivik - efter alt at dømme alene - Norge til centrum for et af Eurpoas mest uhyggelige terrorangreb.

Foreløbig 76 er dræbt. Men udover det høje dødstal er det selve konstruktionen, der vækker mest gru - fordi en intetanende, uskyldig sommerlejr for unge blev scene for massakren.

Tag med på en tur igennem den uge, der har ændret Norge - og hele Skandinavien - for altid.

500 kilo ondskab

Klokken var 15.26, da helvede begyndte. En bombe eksploderede i Oslos centrum, tæt på regeringskvarteret og statsminister Jens Stoltenbergs kontor.

Den var - viste det sig senere - placeret i en varevogn i nærheden, vejede 500 kilo og havde en kraft, der kunne have fået hele regeringsbygningen til at kollapse, hvis bombevognen ikke var blevet parkeret lige oven på en parkeringskælder, der var med til at tage en del af trykket.

Nu blev den uhyggelige bundlinje i Oslo tabet af otte menneskeliv, voldsomme ødelæggelser og et land, der i et par timer bogstavelig talt var rystet.

Billederne af en smadret hovedstand kan ses herunder.

FOTO
FOTO

Mejet ned person for person
Men rædslerne var kun lige begyndt.

Allerede mens politi og redningsfolk kæmpede med at få bugt med stor-alarmen efter bomben i Oslo, havde den 32-årige bevæget sig videre til lejrøen Utøya 40 kilometer væk.

Præcis klokken 17.20 begyndte Breivik - iført politiuniform og bevæbnet med to skydevåben - sit amokløb blandt de unge socialdemokrater. Og kort efter begyndte paniske telefonopkald at tikke ind hos alarmcentralen.

Først kom et enkelt opkald fra en kvinde. Ti sekunder senere blev centralen udsat for decideret telefonstorm fra en ø-befolkning, der mand for mand, kvinde for kvinde blev mejet ned af Breiviks ammunition.

Politiken.dk har ugen igennem trykt en række øjenvidneberetninger om, hvad der foregik på Utøya. Deres indhold vidner om et omfang, få troede muligt i et land som Norge.

Læs nogle af dem herunder.


LÆS OGSÅ
LÆS OGSÅ

I løbet af fredag aften var dødstallet fra skyderiet fortsat under 10. I løbet af fredag nat steg det så dramatisk til 80.

Siden blev det nedjusteret, så det er 69.

Stolteberg - en superstjerne
Norges absolutte hovedperson i helingsprocessen har været statsminister Jens Stoltenberg.

Lederen af Arbeiderpartiet fortalte allerede tidligt, hvorfor han var meget berørt: Ikke blot ramte angrebet hans landsmænd, men også medarbejdere, personlige bekendte og selve øen, hvor han har opholdt sig hvert år siden sin barndom. Øen har formet Stoltenbergs politiske karriere.

Stoltenberg har stædigt fokuseret på omsorgen for efterladte og pårørende.

Han har nægtet at forholde sig til spørgsmål som overvågning og lovgivning, der givetvis vil komme i fokus i tiden fremover.

Mange danskere blev rørt til tårer, da Jens Stoltenberg under søndagens gudstjeneste holdt en stærkt personlig og patosfyldt tale i domkirken.

Den kan genopleves her.

SE VIDEO

Både kongelige, politikere og pårørende var samlet til mindehøjtidlighed. Kilde: Politiken.tv/AP

Desuden har Jens Stoltenberg excelleret i at været ekstremt synlig på ulykkessteder og blandt ofre. Selv om det i denne sammenhæng er sekundært, har det også gavnet ham rent politisk: Skrantende meningsmålinger er - lidt i stil med George W. Bushs efter 11. september - forvandlet til beundring fra en samlet nation.

Bombealarmer på stribe
Panik avler naturligvis panik.

Og fredagens tragedie har i løbet af ugen ført med sig, at der adskillige gange er tikket nye bombealarmer ind hos politiet.

Hovedbanegårde er flere steder i Norge blevet afspærret.

Mest dramatisk var det, da en ejendom i det østlige Oslo søndag blev genstand for en større politiaktion, hvor seks beboere blev anholdt og ført væk iført undertrøjer. Aktionen havde relation til fredagens terroranslag, men der viste sig - trods kemikalier og ledninger - ikke at være nogen reel sammenhæng.

Den højspændte situation hos sikkerhedstjenester har dog tilsyneladende ikke givet de store efterdønninger hos folket. Medierne har på stribe beskrevet et norsk folk, som har forholdt sig bemærkelsesværdigt afbalanceret.

Sorgen har fyldt mere end frygten for nye rædsler.

Dansker efterlod sig fire børn
En enkelt dansker blev revet med i døden under skyderiet på Utøya.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

43-årige Hanne Anette Balch Fjalestad fra Herning fungerede som samarit på sommerlejren, hvor også hendes datter deltog.

Længe var den norsk bosiddende kvinde savnet, men onsdag kom nyheden, som mange havde ventet - danskeren var død.

Flere af de overlevende har fortalt, at Hanne Anette Balch Fjalestad gjorde sit yderste for at beskytte børnene i stedet for at redde sig selv under massakren.

»Hun ofrede sit liv for Norge, og så skal hun også hvile i norsk jord«, siger hendes far, Per Balch Sørensen, til Herning Folkeblad.

Hanne Anette Balch Fjalestad efterlader sig fire børn.

FOTO
FOTO

Mandagen efter angrebet efterlyste Politikens leder selvrangsagelse på højrefløjen:

»Nu må stærkt indvandringskritiske debattører og politikere også se sig selv i spejlet og gøre deres for at stoppe de vrangforestillinger, der præger hadets nye ansigter«, hed det.

LEDER

Kan et mennesker ødelægge så meget?
Mange mennesker finder det ufatteligt, at et enkelt menneske kan forvolde så stor skade.

Hvorfor blev han ikke stoppet i sin udåd af efterretningstjenesten?, spørger mange.

De undersøgelser og selvransagelser vil tone tydeligere frem i den kommende tid. Retssagen mod Anders Behring Breivik er i sin indledende fase og kan ende med terrorparagraffens hårdeste dom på 21 års fængsel.

Hvis han da ikke officielt bliver erklæret sindssyg og skal i behandling.

Selv fastholder han, at han var og er fuldstændig klar i hovedet.

Fast ligger det i hvert fald, at den terrorsigtede ser fredagens massakre som en slags livsværk - en i hans øjne retfærdig straffeaktion mod et samfund, der er ved at blive undergravet af fremmede religioner.

Dybden i hans had er blevet klart med offentliggørelsen af hans kontroversielle manifest '2083. A European Declaration of Independence'. Et godt 1.500 sider lang dokument præget af stærkt nationalistiske og anti-muslimske holdninger og fremstår og en krigserklæring mod dem, han omtaler som den kulturmarxistiske elite i Europa.

Manifestet indeholder også en logbog, der ned til mindste detalje beskriver Breiviks minutiøse forberedelser til udåden.

Terroranslagene tog i alt ni år at planlægge. Især i det intense sidste halvår siden december balancerede den blonde 32-årige flere gange på grænsen af at blive opdaget.

Første offer begravet
Det blev Anders Behring Breivik aldrig - opdaget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og mens disse linjer skrives, er Norge i gang med at begrave sit første offer for hans voldsorgie.

18-årige Bano Rashid var på Utøya med sin søster. De nød dagene på den som altid festlige og seriøse politiske sommerlejr.

Bano Rashid med den kurdiske baggrund imponerede mange med sit engagement i samfundet. I alt 15 år fik hun i Norge.

Begravelsen af Bano Rashid bliver næste lille skridt på en lang, lang helingsrejse. Hendes mor, Beyan Rashid, får det sidste ord med en sætning, der den seneste uge har været sigende for

»Svaret (på terrorangrebet, red.) er ikke had, men mere kærlighed«

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce