0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Obamas hemmelige hvisken fanget for åben mikrofon

Obama lovede i smug russerne, at han vil være 'mere fleksibel' efter præsidentvalget i USA.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Pablo Martinez Monsivais/AP
Foto: Pablo Martinez Monsivais/AP

INDRØMMELSE. Barack Obama under det møde med Dimitrij Medvedev, hvor han lovede at være 'mere fleksibel' over for russerne i spørgsmålet om et missilskjold over Europa.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En tændt mikrofon har givet den amerikanske præsident problemer.

USA skal forhandle med Rusland om det missilskjold, der skal beskytte Europa mod angreb. Og under et møde med sin russiske kollega, Dimitrij Medvedev, sagde Barack Obama, at han snart kan være mere imødekommende.

»Det her er mit sidste valg. Efter valget kan jeg være mere fleksibel«, hviskede han til Medvedev, der svarede: »Jeg forstår. Jeg vil sige det videre til Vladimir« med henvisning til den mand, der skal overtage det russiske præsidentembede, Vladimir Putin.

LÆS MERE

Vi ser da frem til at vide, hvad han mener med 'mere fleksibilitet', når det gælder missilforsvar.

»Især når det gælder missilskjoldet kan det løses, men det er nødvendigt for ham at give mig manøvrerum«, sagde Obama diskret til Medvedev meddeler ABC News.

Hvad Barack Obama ikke var klar over var, at en mikrofon over for de to statsledere opfangede ordvekslingen.

Republikanere vejrer demokratblod
Den har udløst skarp kritik fra medlemmer af det republikanske parti i USA, der er vrede over, at Obama spiller alle sine kort før forhandlingerne om missilskjoldet, som russerne er modstandere af.

Obamas politiske modstandere tager afstand fra præsidentens ord. Mitt Romney ifølge tv-stationen Fox kalder dem »alarmerende og bekymrende«. Han lover, at Obama ikke får lov at slippe let fra episoden.

Den republikanske kongresformand, John Boehner, reagerede med ordene: »Vi ser da frem til at vide, hvad han mener med 'mere fleksibilitet', når det gælder missilforsvar«.

Valgår vanskeliggør løsning

Ben Rhodes er vicesikkerhedsrådgiver i Obamas regering. Han afviser over for tv-stationen, at der er noget at kritisere.

»Der er masser af snak om det her emne - det er der altid - i begge lande«, konstaterer han.

»2012 er et valgår i begge lande med et valg og et ledelsesskifte i Rusland og valg i USA. Det er ikke et tidspunkt, hvor vi kommer til at løse umanerligt komplicerede emner som det her«, tilføjer han.

LÆS OGSÅ

Barack Obama afviser, at der er noget forgjort i bemærkningerne til Medvedev.

»Den eneste måde, jeg kan få noget igennem på, er hvis jeg spiller sammen med Pentagon, med Kongressen og hvis jeg har støtte fra begge partier. Ærligt talt, så er det nuværende politiske situation ikke befordrende for den slags tænksomme samtaler. Det, I har skrevet om det her, er et temmeligt godt bevis«, erklærer han ifølge nyhedssiden Politico.

FACEBOOK