Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Arabiske grupper kræver sultestrejkende dansker løsladt

Borgerorganisationer vil drage Bahrains konge til ansvar, hvis fængslet dansk statsborger skades eller dør.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Borgerorganisationer på Den Arabiske Halvø opfordrer regeringen i Bahrain til øjeblikkeligt at frigive den danske statsborger Abdullah al-Khawaja, der har været i sultestrejke i to måneder.

'Bahrains regering og kongefamilien vil blive draget til ansvar, hvis den igangværende sultestrejke resulterer i, at aktivisten Abdullah al-Khawaja skades'.

Sådan lyder det i en erklæring fra paraplyorganisationen, der kalder sig The Gulf Forum for Civil Societies. Brevet er underskrevet af organisationens generalsekretær, Anwar al-Rasheed.

Risikerer at dø Khawaja er shiamuslim og dansk-bahrainer, og han blev sidste år sammen med andre aktivister idømt livsvarigt fængsel for planer om at omstyrte kongedømmet Bahrain.

Han indledte en sultestrejke den 8. februar i protest mod sin straf. Hans familie siger, at han er så afkræftet, at han risikerer at dø.

Myndighederne i Bahrain meddelte i dag, at Khawajas sundhedstilstand er så ringe, at han er overført til et fængselshospital for at komme under lægelig observation. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Søvndal har forhandlinger i gang

Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) sagde i går, at en omfattende diplomatisk indsats er gået i gang for at få Khawaja løsladt.

»Jeg kan af hensyn til sagens løsning ikke oplyse, hvem der støtter os i sagen, men det er aktører, der taler med vægt i regionen«, oplyste han.

Søvndal havde i sidste uge et møde med Bahrains udenrigsminister i et forsøg på at få Khawaja frigivet.

LÆS LEDER

Khawaja blev anholdt sidste år efter omfattende protester blandt Bahrains shiamuslimer mod det sunnimuslimske styre i landet. Shiamuslimer er i flertal i Golfstaten.

Menneskerettighedsorganisationen Front Line Defenders, der har hovedkvarter i Dublin, oplyste i sidste uge efter et besøg i Bahrain, at Khawaja havde mistet en fjerdel af sin kropsvægt.

FACEBOOK

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden