Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Professor: Bahrain-dansker er i alvorlig livsfare

Kroppen sætter oftest ud efter 60 dage uden ernæring, siger ekspert.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk-bahraineren Abdulhadi al-Khawaja risikerer at være død, når hans sag igen skal vurderes af myndighederne i Golfstaten 23. april.

Khawaja har nemlig i 57 dage sultestrejket i protest mod sin fængsling, og kroppen sætter oftest ud efter 60 dage uden ernæring.

Det siger professor i klinisk ernæring ved Rigshospitalet, Jens Kondrup.

Han henviser til erfaringer fra 10 IRA-fanger, der sultestrejkede i starten af 1980'erne.

»De ti fanger fra dengang døde i gennemsnit efter 60 dages sultestrejke, nogle døde lidt tidligere, andre lidt senere«, siger Jens Kondrup.

»Jeg vil mene danskeren i Bahrain er i alvorlig livsfare«, siger Jens Kondrup.

LÆS OGSÅ

IRA-sagerne er umiddelbart sammenlignelige

Dermed risikerer al-Khawaja at dø, inden der falder en afgørelse fra en højere appeldomstol den 23. april.

Dansk-bahraineren har indtaget vand under sin lange sultestrejke, og det samme gjorde IRA-fangerne.

»Ellers havde de ikke kunnet holde til det så længe, det samme gælder for dansk-bahraineren. Derfor er de to sager sammenlignelige«, siger Jens Kondrup.

Under en sultestrejke mister den menneskelige organisme først fysisk kraft.

»Derefter bliver den sultestrejkende apatisk og tager sig ikke af det, der sker omkring ham. Efterhånden glider de langsomt ind i døden. Det sker efterhånden, som kroppens depoter er brugt op«.

»Det går så længe man har fedtvæv tilbage i kroppen. Det er fedtvævet, der afgør, hvor længe man kan holde til det«.

»Når fedtvævet er brugt, begynder kroppen hurtigt at nedbryde de proteiner der er i organer som hjerte og nyre, og organerne holder op med at virke«, forklarer Jens Kondrup, der er overlæge ved Rigshospitalets ernæringsenhed.

FACEBOOK

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden