Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Eksperter: Derfor tøver Vesten i Bahrain

To eksperter forklarer, hvorfor Danmark står ret alene med at kæmpe for demokrati i Bahrain.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det sunnimuslimske mindretal, som styrer Bahrain, er alvorligt bange for at miste magten. Men bortset fra Danmark indsats for sine egne statsborgere, lukker Vesten øjnene over for styrets brutale fremfærd over for shiamuslimske demonstranter.

Det fremhæver mellemøsteksperten Helle Lykke Nielsen, Syddansk Universitet.

»Oprørernes store problem er, at Vesten ikke tør engagere sig på grund af Irans atomprogram«, siger hun.

LÆS OGSÅ

Styret i Bahrain bruger frygten for det shiamuslimske Iran til at sige, at iranerne kommer til at bestemme, hvis de shiamuslimske oprørere i Bahrain får magten, påpeger hun.

Vestens støtte til demokratiforkæmpere i Bahrain er meget anderledes end i Libyen, hvor Nato var med til at vælte en diktator.

Den danske diplomatiske offensiv for den sultestrejkende og fængslede dansk-bahrainske borgerretsaktivist Abdulhadi al-Khawaja er en sten i skoen for styret i Bahrain, men så er det heller ikke værre, mener Helle Lykke Nielsen.

»Selvfølgelig er de ømme over deres omdømme, men deres sikkerhed står over omdømmet. Danmark kan ikke rykke Bahrains indenrigspolitik«, siger hun.

'Ikke religiøs konflikt'

Vestens tøven i Bahrain skyldes også, at Vestens allierede i området optræder på samme måde som styret i Bahrain, for eksempel Saudi-Arabien.

Det mener Martin Hvidt, som også er mellemøstforsker på Syddansk Universitet. Samtidig afviser han, at der er tale om en religiøs konflikt.

»Det er en konflikt om beboelse, arbejde, lønninger og indkomst«, siger han.

Shiamuslimerne er de fattigste og de dårligst uddannede og udelukket fra mange job. Samtidig er Bahrain mere ytringsfrihed end andre steder i Golfen, mener han.

Et fuldt demokrati med en stemme til hver ville imidlertid give magten til shia-flertallet. Det er sunni-styret ikke indstillet på. Den konflikt er blevet genoplivet af de arabiske forår.

FACEBOOK

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden