Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Udenrigsministeriet har ikke opgivet kampen for al-Khawaja

De danske myndigheder har ikke fået afslag på opfordring til Bahrain.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det danske Udenrigsministerium har endnu ikke opgivet håbet om, at den danske statsborger Abdulhadi al-Khawaja vil blive udleveret til Danmark.

Tidligere i dag forlød det på et bahrainsk nyhedsbureau, at Bahrains regering ikke vil imødekomme udenrigsminister Villy Søvndals opfordring til at udlevere al-Khawaja, der sidder fængslet på livstid.

Udenrigsministeriet har imidlertid ikke modtaget noget afslag, oplyser Ole Engberg Mikkelsen, der er chef for Udenrigsministeriets Borgerservice.

Sultestrejket i 60 dage

Ministeriet har i dag kontaktet Bahrain via diplomatiske kanaler, og her har det lydt, at der endnu ikke er truffet nogen afgørelse:

»Der vil komme et svar via de diplomatiske kanaler og altså ikke via et nyhedsbureau eller Twitter, har beskeden været«, siger Ole Engberg Mikkelsen.

Abdulhadi al-Khawaja har netop i dag sultestrejket i 60 dage, og hans familie meddeler, at han er meget afkræftet.

Han ved ikke, hvor lang tid der vil gå, før der kommer svar, og det er ikke uden problemer.

»Desværre er der ikke meget tid. Det er en sag, hvor uret tikker«, siger Ole Engberg Mikkelsen.

LÆS MERE

»Vi fortsætter vores betræbelser på at få overbevist Bahrain om, at det er i alles interesse, at han bliver udleveret«, siger Ole Engberg Mikkelsen.

De pårørende til Khawaja forsøgte søndag at besøge ham på det militærhospital, hvor han befinder sig. Men de blev nægtet adgang.

FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden