Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Oprør. Zainab al-Khawaja besøger ofte familier for at høre deres beretninger om overgreb.
Foto: Jakob Sheikh

Oprør. Zainab al-Khawaja besøger ofte familier for at høre deres beretninger om overgreb.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Datter: Det vil være selvisk af mig at bede min far om at stoppe sultestrejken

Den dansk-bahrainske aktivist al-Khawaja sultestrejker på 69. dag. Politiken har mødt hans datter, der leder protester mod regimet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Zainab al-Khawaja nærmest spidder tasterne på sin sorte BlackBerry mobiltelefon.

Hun er i færd med at sende en opdatering ud på internetsiden Twitter, hvorfra hendes 39.000 såkaldte followers kan følge med i hendes kamp for at sætte demokrati og menneskerettigheder på dagsordenen i det diktatoriske kongedømme Bahrain.

»Jeg beder til, at aktivisten Mansoor Junior og poeten/den revolutionære Sadeq al-Ghasra og de øvrige tilbageholdte er o.k.«, lyder beskeden.

'Dokumentationspatrulje'
Vi sidder i en mørkeblå Land Rover, der med få minutters interval tager ophold foran de små kalkede huse i den shiamuslimske oprørsbydel Bani Jamra.

Det er her, regimets sikkerhedsstyrker næsten dagligt kaster med tåregas og affyrer gummikugler mod medlemmer af Bahrains protestbevægelse, der overvejende er fredelig. Og det er her, Zainab al-Khawaja ofte tager på rundtur for at høre familiernes beretninger - en »dokumentationspatrulje«, som hun kalder det.

Siden februar sidste år har ørkenstatens protestbevægelse demonstreret mod kongefamiliens diktatoriske ledelse af Bahrain, og sikkerhedsstyrkernes brutale nedkæmpning af opstanden har nu kostet mellem 60 og 90 borgere livet.

Jeg har set børn så unge som 14 år komme hjem fra fængsel med brændemærker fra cigaretter over hele kroppen.

Det sunnimuslimske styre har i årtier undertrykt det shiamuslimske flertal, der lider under trange økonomiske kår, dårlige arbejdsforhold og manglende politiske rettigheder.

[ei]

Dansk-bahrainer i centrum
I centrum for protestbevægelsen står også ønsket om at frigive den dansk-bahrainske menneskeretsaktivist Abdulhadi al-Khawaja, der i juni sidste år blev idømt livsvarigt fængsel for med sin rolle i protestbevægelsen at undergrave regimet.

Siden 8. februar har han sultestrejket imod regimets overgreb på civile, og aktivisten nærmer sig nu en komatisk tilstand, fordi hans organer er tæt på at sætte ud.

For Zainab al-Khawaja er det scenarie svært at håndtere:

»Jeg er meget tæt på min far. Han har lært mig alt, hvad jeg ved om at behandle mennesker med respekt. Han er min tro på verden og på medmenneskelighed. At miste min far vil være noget af det vanskeligste, jeg kan tænke på – i en sådan grad at jeg ikke kan forestille mig mit liv gå videre uden ham«, siger hun i en pause mellem to besøg hos forældrepar.

Begge familier har fået deres sønner arresteret efter en politiaktion i byen fredag aften. Sikkerhedsstyrker brød ind i de to familiers huse og fandt plakater af Abdulhadi al-Khawaja og skilte med regeringsfjendtlige budskaber. Sønnerne blev hårdhændet behandlet, inden de fik håndjern på og ført til fængslet. I det ene soveværelse, der tilhører den 18-årige aktivist Sadeq al-Ghasra, er der stadig blodpletter på væggene.

»Politiet affyrer tåregas og gummikugler mod demonstranter, som i langt de fleste tilfælde er fredelige. Bahrainerne er et fredeligt folk, vi har aldrig været i nærheden af våben. Derfor er det hårdt at se uskyldige mennesker blive arresteret, torteret og dræbt«, siger Zainab al-Khawaja .

»Her i Bani Jamra har jeg set børn så unge som 14 år komme hjem fra fængsel med brændemærker fra cigaretter over hele kroppen. Politiet urinerer på dem og giver dem stød. Aktivisternes kamp er ikke en aktion, men en reaktion«.

Kroppen er skrumpet ind
Selv om Zainab ugentligt hører fra sin far, er det nu mere end to uger siden, at hun sidst fik lov til at besøge ham i fængslet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg er rasende, fordi han så så svag ud. Han var blevet fragtet tilbage fra militærhospitalet til fængslet for at se os, og vi kunne se, hvor smal han var blevet om hoften«, siger hun og peger på det bredeste sted på sin overarm.

»Det her stykke af armen var blevet lige så tyndt som hans håndled. Men hans blik og stemme var lige så kraftfuld, som den altid har været. Han kunne se, at jeg var oprevet, og jeg kan huske, at han sagde til mig: 'Hvis mit mål med sultestrejken er at blive løsladt, og at jeg forbliver i live, er jeg ikke sikker på, at det vil ske. Jeg kan ikke give nogen garantier for, at jeg kommer levende ud herfra. Men det er heller ikke mit primære mål. Mit primære mål er at vise verden den undertrykkelse, som bahrainerne lever under. Og hvad angår det mål, er jeg 100 procent sikker på, at jeg vil opnå det'«.

»Den sætning er hele tiden i mit hoved nu. Da jeg så ham, var jeg bange for at miste min far, men nu ser jeg hans sultestrejke i et andet perspektiv«.

Hvordan vil bahrainerne reagere, hvis din far dør?

»Det vil skabe en massiv reaktion. Regimet vil løbe ind i store problemer med aktivisterne, fordi flere vil komme til. Folk vil bevæge sig væk fra fredelige demonstrationer. Jeg ser allerede, at mange bahrainere sørger mere over min far, end jeg selv gør. Det er som én stor familie, hvor alle gennemgår de smerter, jeg og min egen familie gennemgår. Mange skriver på Twitter, at hvis Adbulhadi dør, så dør den fredelige opstand også«.

Da jeg så ham, var jeg bange for at miste min far, men nu ser jeg hans sultestrejke i et andet perspektiv.

Tror du, han når at blive frigivet?

»Det er ikke særlig smart af regeringen, hvis der sker noget med min far. Jeg fornemmer, at folk allerede er så frustrerede, at de ikke længere kun bruger fredelige metoder. Hvis min far dør, vil mange fredelige aktivister miste deres leder og ty til vold. Det siger jeg ikke kun, fordi han er min far, eller fordi jeg ønsker, han skal forblive i live og komme i sikkerhed. Det er det, der vil ske«, siger Zainab al-Khawaja.

Kan ikke falde i søvn
De seneste måneder har taget hårdt på hende. Hun kan ikke længere falde i søvn og må derfor vente på at »falde udmattet om med min mobiltelefon i hånden«. Foruden sin fars usikre situation må Zainab al-Khawaja selv forholde sig til fem sigtelser for at modsætte sig politiets ordrer, hvoraf en af dem i øjeblikket behandles af Justitsministeriet i Bahrain.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er ikke i bahrainernes interesse, at protesterne bliver voldeligere, end de er nu. Borgerne er ikke vant til at bruge vold, men det er regimet. Så vi ved allerede, hvem der vinder den kamp«, siger Zainab al-Khawaja, der bakker faren op:

»Mange beder mig overtale min far til at stoppe sultestrejken, så han ikke dør. Men det ville jeg aldrig kunne få mig selv til. Jeg kunne aldrig drømme om at vende hans ønske om en revolution i Bahrain ryggen. Jeg er taget fra hus til hus for at se torturerede demonstranter og døde martyrer. Det vil være selvisk af mig at bede min far om at stoppe«.

FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden