Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

UM: Ambassadør må ikke besøge al-Khawaja

Udenrigsministeriet er bekymret over, at ambassadør ikke har haft adgang til dansk-bahrainer den seneste uge.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den danske ambassadør i Saudi-Arabien, Christian Kønigsfeldt, har ikke adgang haft til at besøge den sultestrejkende dansk-bahrainer, Abdulhadi al-Khawaja, den seneste uge.

Det fortæller Ole Egberg Mikkelsen, leder af Udenrigsministeriets Borgerservice, til Ritzau, efter det fredag er kommet frem, at dansk-bahraineren nu også er stoppet med at drikke vand.

»Det er korrekt, at vores ambassadør ikke har haft adgang i op mod en uge. Og det er selvfølgelig bekymrende, at vi ikke har den adgang, som vi har haft tidligere«, siger han.

»Så det arbejder vi for at få genoprettet«.

LÆS ARTIKEL

Ole Egberg Mikkelsen understreger, at det er vigtigt, at der igen bliver adgang til al-Khawaja.

»Jeg kan sige, at vi over for de bahrainske myndigheder har understreget, at det er vigtigt for os at få den adgang, som vi har haft hidtil, for at kunne følge hans tilstand«.

Der arbejdes på højtryk
Som ambassadør i Saudi-Arabien har Christian Kønigsfeldt også ansvaret for Danmarks interesser i Bahrain.

Lederen af Udenrigsministeriets Borgerservice fortæller, at der arbejdes på højtryk af diplomatiske veje for at løse sagen.

»Indsatsen er allerede på et meget intensivt niveau - og det vel mest omfattende sådan en sag overhovedet har haft i den danske udenrigstjeneste«.

Stor opbakning til kampagne

Han vil ikke gå i detaljer om, hvilke diplomatiske skridt, der er taget.

»Det er i forhold til en række af vores partnere, som støtter os i sagen. Der kan vi ikke af hensyn til fortrolighed gå ud og sige, hvad andre gør for os«, siger Ole Egberg Mikkelsen og fortsætter:

»Men jeg kan sige, at der er stor opbakning til den kampagne, som den danske udenrigsminister har stillet sig i spidsen for«.

Abdulhadi al-Khawaja sultestrejker i protest mod en livstidsdom, han sidste år blev idømt for at opfordre til et systemskifte i Bahrain. Hans sultestrejke har indtil videre varet 72 dage.

Abdulhadi stoppede allerede onsdag med at få væske intravenøst, men på daværende tidspunkt ville han stadig drikke vand. Det er han stoppet med nu.

FACEBOOK

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden