0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Beate mistede sin datter på Utøya: Jeg kan lægge mig død eller gå videre

Efterladte håber, at retssagen mod Breivik kan hjælpe dem videre i livet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Lars Just
Foto: Lars Just

tab. Beate Vatndal mistede sin datter i terrorangrebet på Utøya. Hun var nummer 50 ud af ialt 69, der blev dræbt.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Mor, uanset hvad der sker, jeg elsker dig«.

Det er de sidste ord, som Beate Vatndal har hørt fra sin 15-årige datter, Benedichte.

Ordene faldt i telefonen, mens datteren gemte sig på Utøya, hvor Anders Behring Breivik udførte den massakre, der kostede 69 mennesker livet - heriblandt Benedichte.

Følger retssagen tæt

Når retssagen mod Anders Behring Breivik begynder i morgen klokken ni sidder Beate Vatndal blandt tilhørerne i det specialbyggede retslokale på anden sal i Oslo TIngrett for at følge sagen mod den mand, der dræbte hendes datter.

»Man kommer sig aldrig over at miste sit barn, men for at blive færdig med ham og komme videre, må jeg gennem retssagen. Jeg ønsker at lægge ham bag mig«, siger hun.

LÆS MERE

Blandt pårørende og overlevende ønsker nogle at skærme sig mest mulig mod retssagen, og enkelte vælger at rejse til udlandet for at undgå den massive mediedækning i Norge.

Men mandag, tirsdag og onsdag vil Beate Vatndal sidde i selvsamme lokale, som Anders Behring Breivk, og derefter vil hun følge sagen via et videolink, der sendes ud til 17 retssale over hele Norge.

»Jeg har sat mig ind i alt. Jeg har læst mange tusinde sider med afhør af gerningsmanden, de unge og politifolkene for at forberede mig på retssagen. Jeg har dannet mig et billede af ham«, siger hun.

LÆS MERE