Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Al-Khawajas sag er udskudt en uge

Al-Khawaja appelsag er blevet rykket til den 30. april, hævder organisation.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk-bahraineren Abdulhadi al-Khawaja har fået udsat sin sag i en uge, oplyser Bahrain Human Rights.

Menneskerettighedsorganisationen Bahrain Human Rights skriver på Twitter, at den sultestrejkende aktivist Abdulhadi al-Khawajas sag ved appeldomstolen er blevet rykket til 30. april.

LÆS MERE

Al-Khawaja skulle ellers have haft sin sag for appeldomstolen i dag mandag sammen med 13 andre aktivister, men det er nu blevet udskudt en uge.

Advokater føler sig magtesløse
Udskydelsen af sagen bekymrer Faten Haddad, der er en af al-Khawajas advokater. Hun fortæller, at de er meget magtesløse i kampen mod systemet.

»De har desværre retten til at udskyde sagen. Der er ikke meget, vi kan stille op. Vi har ingen idé om, hvorfor de gjorde det, men vi tror, at der måske er nogle forhandlinger i gang«, siger Faten Haddad til Ritzau.

Hun er ikke optimistisk over udsigten til at få al-Khawahas sag for appeldomstolen.

»Vi risikerer, at de gør det samme igen om en uge«, siger hun.

Den dansk-bahrainske demokratiforkæmper har siddet fængslet siden 31. maj 2011 for at have opildnet til protester mod Kong Muhammed VI.

Styret erkender tortur

8. februar 2012 indledte al-Khawaja en sultestrejke i protest mod sin straf. Styret har erkendt, at han har været udsat for tortur under fængslingen.

Al-Khawaja har helt nægtet at indtage nogen form for mad eller væske siden sidste uge, og Faten Haddad frygter, at han ikke overlever til retssagen den 30. april.

»Men jeg håber virkelig, at han overlever. Jeg håber«, siger hun.

FACEBOOK

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden