Fire bomber sårer 27 i Ukraine - 'terror' siger politiet

Politiet betragter fire bomber i byen Dnipropetrovsk i Ukraine som terror.

Internationalt

Inden for den seneste time er fire bomber sprunget i byen Dnipropetrovsk i Ukraine, skriver Reuters.

27 mennesker, herunder ni skolebørn, er indtil videre meldt såret efter eksplosionerne, beretter nyhedsbureauet AP. Bomberne var placeret i skraldespande.

Første eksplosion fandt sted ved et stoppested for en sporvognslinje. Her blev 13 mennesker såret ifølge det ukrainske kriseministerium.

Den anden eksplosien fandt sted lige ved siden af en biograf. Her blev 11 mennesker såret.

Ukraines fjerdestørste by

Ifølge den ukrainske avis Kiev Post fandt den tredje eksplosien sted tæt på Hloba Park.

Dnipropetrovsk er med over en million indbyggere den fjerde største by i Ukraine.

Politiets efterforskere betragter de fire bomber som terrorangreb, siger politimyndighedens talsmand Yuri Boichenko ifølge AP.

Indenrigsministeren er på vej med fly til Dnipropetrovsk sammen med flere andre højtstående politikere.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce