Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Danmark har mistet kontakten til sultestrejkende aktivist

De danske myndigheder bliver nægtet adgang til dansk-bahrainer. Usædvanligt, lyder det fra Udenrigsministeriet

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bahrain holder lige nu de danske myndigheder i uvished om situationen for dansk-bahraineren Abdulhadi al-Khawaja, som har sultestrejket i 80 dage og for 10 dage siden også stoppede med at indtage vand.

Siden søndag har de danske myndigheder nemlig ikke haft mulighed for at besøge al-Khawaja på det militærhospital, hvor han efter sigende afsoner sin livstidsdom.

Det fortæller Ole Egberg Mikkelsen, chef for Udenrigsministeriet Borgerservice.

»Vi beder på daglig basis om adgang, men den danske ambassadør har ikke haft adgang siden søndag, og siden mandag har også den nærmeste familie været afskåret fra telefonisk kontakt«, siger han til Ritzau.

LÆS OGSÅ

»Vi vil meget gerne tale med ham for at finde ud af, hvordan han har det. Men det kræver en tilladelse fra myndighederne«.

Han fortæller, at Bahrains opførsel er yderst speciel.

»Det er meget usædvanligt, at vi ikke har adgang til danskere, som sidder fængslet i udlandet«, siger Ole Egberg Mikkelsen.

»Det er vigtigt at kunne tale med ham i den kritiske situation. Men vi får ingen begrundelse for, hvorfor vi ikke må besøge ham«.

Familie: Han var blevet flyttet

Abdulhadi al-Khawaja er ifølge de bahrainske myndigheder fortsat indlagt på det militærhospital, hvor han gennem længere tid har været. Hans familie har dog tidligere på ugen meldt ud, at han skulle være blevet flyttet.

»Myndighederne i Bahrain fortæller os, at han fortsat er indlagt på militærhospitalet. Det kan vi dog ikke konstatere ved selvsyn, og derfor er vi også meget bekymrede i forhold til hans tilstand«, siger Ole Egberg Mikkelsen.

LÆS MERE

Menneskerettighedsorganisationen Front Line Defenders kræver, at myndighederne i Bahrain bekræfter, at al-Khawaja fortsat er i live.

Og for tre dage siden skrev Bahrains Indenrigsministerium på Twitter, at dansk-bahraineren - trods rygter om det modsatte - fortsat er »ved godt helbred«.

Abdulhadi al-Khawaja sultestrejker i protest mod den livstidsdom, han sidste år blev idømt for at opfordre til et systemskifte i Bahrain.

FACEBOOK

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden