Teknokrater. Medlemmer af den midlertidige regering bliver taget i ed med hånden på biblen i præsidentpaladset i Athen.

Teknokrater. Medlemmer af den midlertidige regering bliver taget i ed med hånden på biblen i præsidentpaladset i Athen.

Internationalt

Grækenland er i et limbo - styres af teknokratregering

Den midlertidige regering, der skal styre Grækenland frem til endnu en valgrunde, er taget i ed.

Internationalt

De er i sat i spidsen for Grækenland, men må ikke træffe bindende beslutninger.

Grækenlands nye regering, en såkaldt teknokratregering, skal kun udføre de mest nødvendige opgaver for at holde landet kørende, mens grækerne atter gør sig klar til at gå til valg 17. juni, skriver AP.

Lederen af overgangsregeringen er den 67-årige Panagiotis Pikrammenos.

Imens holder finansmarkederne og partnerlandene i EU nøje øje med udviklingen i den græske økonomi.

Grækerne hæver sparepengene Siden valget 7. maj, hvor grækerne søgte ud mod højre og venstre af det politiske spektrum i protest mod midterpartiernes opbakning til en stram økonomisk politik, er pengene strømmet ud af de græske banker.

Af frygt for at miste sparepengene ved et bankkrak har grækerne hentet omkring 5 milliarder kroner ud af bankbøgerne siden valgdagen, skriver AP.

Lederen af centralbanken har i den forbindelse sagt til tidligere præsident, Karolos Papoulias, at »selvfølgelig er der ingen panik, men der er en frygt for, at der kan opstå panik«.

Imens venter omverdenen på den nye valgrunde.

Isoleret i Europa
De to midterpartier – konservative Nyt Demokrati og socialdemokratiske Pasok – håber på, at et nyvalg vil få folk til atter at søge ind mod midten og væk fra de partier, der kritiserer spareplanerne.

En kritik, der i sidste ende kan betyde, at Grækenland vil forlade euroen.

»Det græske folk har to valgmuligheder foran sig: Enten ændrer de alt i Grækenland inden for rammerne af et Europa, der også ændrer sig – eller også vil de opleve rædslen ved et exit fra euroen, rædslen ved at blive isoleret i Europa og et kollaps af alt, hvad vi har opbygget indtil videre«, siger lederen af Nyt Demokarti, Antonis Samaras, ifølge AP.

Grækerne ønsker ikke et 'grexit'
Et græsk exit til euroen, som i nogle medier allerede er døbt et ’grexit’, er dog ikke noget, grækerne ønsker. Omvendt får det dem ikke nødvendigvis til at stemme anderledes i den nye valgrunde.

Det vurderer lektor i europæiske politik ved universitetet i Surrey i det sydøstlige England, Theofanis Exadaktylos:

Grækerne vil hverken ud af euroen eller EU, men de føler, at de tre seneste år med en stram økonomisk politik har betydet store ofre fra befolkningens side, på et tidspunkt, hvor de var allermest skrøbelige

»Grækerne vil hverken ud af euroen eller EU, men de føler, at de tre seneste år med en stram økonomisk politik har betydet store ofre fra befolkningens side, på et tidspunkt, hvor de var allermest skrøbelige«, skriver han i en mail til politiken.dk.

'Merkollande' skal blive enige

Imens forsøger de to stærkeste lande i EU, Tyskland og Frankrig, at finde fælles fodslag efter valget af den socialistiske Francois Hollande som ny præsident i Frankrig.

Han gik til valg på en genforhandling af den såkaldte finanspagt, der blev vedtaget i marts, mens den tyske kansler Angela Merkel har stået stejlt på, at det ikke er en mulighed.

De fleste kommentatorer vurderer, at Merkel vil få sin vilje med finanspagten, mens Francois Hollande til gengæld vil få sin vilje i forhold til en yderligere pakke, nemlig en vækstpakke, der skal kickstarte den europæiske økonomis ved hjælp af investeringer.

Det store spørgsmål om Grækenland I forhold til den græske spareplan, som blevet vedtaget i februar til gengæld for nye lån fra EU, er der derimod ingen tegn på opblødning fra Merkel og Hollandes side, der holder fast i kravene.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Spørgsmålet er nu, om grækerne fortsat vil stemme på partier på yderfløjene, der har protesteret højlydt over spareplanen, eller om de vil stemme på partier, som vil forsøge at fastholde Grækenland som medlem af euroen. Noget, som flertallet trods alt også ønsker.

»Endnu en valgrunde vil ikke ændre så forfærdeligt meget – det er alligevel ingen mulighed, at et af de politiske partier vil få nok stemmer til at danne en flertalsregering«, skriver lektor Theofanis Exadaktylos til politiken.dk.

»Valget kan dog ende med blande kortene og ændre lidt på balancerne, så der kan ske nye samarbejder«, siger han.

Får Syriza et godt valg, vil der muligvis kunne samles flertal for en regering, der er kritisk over for sparekravene. Får Pasok og Nyt Demokrati et bedre valg end før, vil Grækenlands regering arbejde hårdt på at fastholde landet i eurosamarbejdet, vurderer lektoren.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce