0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

De muslimske brødre har alt på spil

Egypten går til et historisk præsidentvalg i dag.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Tarek Mostafa viste godt, hvad der kunne være i vente, da han lagde fotoet ud på sin Facebookprofil.

Mange af hans venner og bekendte ville få det at se, og det var derfor næsten også uundgåeligt, at den lokale ledelse af Det Muslimske Broderskab i hans hjemby, Beni Suef, ville høre om det.

Det kom derfor ikke som nogen stor overraskelse for Tarek, da han nogle dage senere blev bedt troppe op hos bevægelsen. Alligevel blev han chokeret over, hvor hårdt ledelsen gik til ham.

»Det var som at være til en afhøring hos politiet«, fortæller den 25-årige lærer.

Fotoet, som Tarek lagde på Facebook, viste egentlig blot hans underskrift. Men når den bragte ham i uføre, var det, fordi det var en af de 30.000, som det tidligere medlem af Broderskabet Abdel Moneim Aboul Fotouh skulle bruge for at blive opstillet som kandidat.

Ved præsidentvalget, som indledes i dag, er Aboul Fotouh med sin mere midtsøgende og liberale islamisme en af de største konkurrenter til Broderskabets egen kandidat, Mohamed Morsi.

Med opstillingen af Mohamed Morsi har Broderskabet sat sin troværdighed på spil og risikerer at overspille sine kort. I de mange meningsmålinger, som er blevet foretaget op til valget, står Mohamed Morsi til et dårligt valg, og et nederlag ville være et alvorligt anslag imod bevægelsens opfattelse af sig selv som bred og folkelig. Broderskabet trues også af intern splittelse. Beslutningen om at opstille en præsidentkandidat blev vedtaget med det mindst mulige flertal i bevægelsen, og flere lederskikkelser har ikke bare udtrykt deres utilfredshed, men også valgt at støtte Aboul Fotouh. I Beni Suef, godt 150 km syd for Kairo, er der omkring 50 tidligere medlemmer af Broderskabet blandt de frivillige i Aboul Fotouhs kampagne. Den mest prominente er Tarek Gouda, som kommer fra en af de mest prominente familier i Broderskabet. Tareks far, Hassan Gouda, var blandt grundlæggerne af bevægelsen i 1928 og sad i dets øverste råd fra 1982 til sin død i 2003. Da Tarek valgte selv at trække sig ud af Broderskabet, var det derfor hans livs måske vanskeligste beslutning. »I 34 år havde jeg deltaget i ugentlige møder i Broderskabet. Det var hele mit liv«, fortæller forretningsmanden. Tarek mener ikke, at den måde, som bevægelsen i dag drives på, stemmer overens med de idealer, som hans far og de andre grundlæggere stod for. Dem genfinder han i stedet hos Aboul Fotouh. »Der er plads til forskellighed, ligesom der var det i min fars generation. Det står i stærk modsætning til i Broderskabet, hvor det nuværende lederskab opfører sig ligesom Hosni Mubarak. De forsøger at tage monopol på både magt og religion, og de forventer, at man blindt adlyder ledelsen«, siger han.











Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu