Slagsmål. Debatten om sprogstrid endte i kaos i parlamentet i Ukraine.
Foto: MAKS LEVIN/AP

Slagsmål. Debatten om sprogstrid endte i kaos i parlamentet i Ukraine.

Internationalt

Ukraines politikere tæver løs på hinanden i parlamentet

Sprogstrid fik tilhængere og modstandere til at ryge i struben på hinanden.

Internationalt

En debat i Ukraines parlament om den stadig stigende brug i landet af det russiske sprog tog i aften en dramatisk drejning.

Parlamentarikerne blev så uenige, at en del af dem byttede verbale argumenter ud med fysiske, og debatten endte i kaos.

Det var et lovforslag, som vil gøre russisk til Ukraines andet officielle sprog, der blev drøftet i parlamentet i den ukrainske hovedstad, Kijev.

Parlamentarikere tæver løs på hinanden Præsident Viktor Janukovitj og hans parti har erklæret, at det vil gøre russisk til Ukraines officielle sprog nummer to, men den mere vestligt orienterede opposition er uenig.

Det var denne uenighed, der udartede sig.

Tv-optagelser viser, at en parlamentariker angriber parlamentsformanden.

Samtidig er der billeder af en halv snes parlamentarikere, der tæver løs på hinanden.

Mindst en måtte på hospitalet

Mindst en politiker måtte på hospitalet.

Det er ikke første gang, at parlamentet i Ukraine, en tidligere republik i det gamle Sovjetunionen, er rammen om andre argumenter end de mundtlige.

Der har været flere slagsmål gennem årene, herunder en episode fra 2010, da politikerne smed æg efter hinanden.

FACEBOOK

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce