Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Læge: Khawaja kan slippe fra sultestrejke uden mén

Det vil tage omkring et år, før dansk-bahrainske al-Khawaja er tilbage i form, vurderer ekspert.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

110 dages sultestrejke er slut for den dansk-bahrainske systemkritiker Abdulhadi al-Khawaja, men det betyder ikke, at menuen nu står på lammesteg, chokolade og cola.

Det er nemlig særdeles afgørende, at al-Khawaja kun får beskeden næring i den første tid efter sultestrejken, forklarer professor Jens Kondrup fra Rigshospitalets ernæringsenhed.

»Når kroppen har vænnet sig til ikke at få mad, skruer den ned. Så derfor skal man starte ganske forsigtigt«, siger Jens Kondrup.

LÆS MERE

Al-Khawaja vil i starten kun skulle have mad, der svarer til omkring en fjerdedel af hans ernæringsbehov. Det skal så trappes op hen ad vejen. Og til at begynde med vil lægerne sandsynligvis give ham ernæringsrige drikke, yoghurt og lignende, forklarer professoren.

Selvom sultestrejken har varet 110 dage, hvilket er langt mere end mennesket normalt kan undvære mad, så får al-Khawaja næppe varige mén, vurderer Jens Kondrup.

Muskelceller kan bygges op igen

Al-Khawaja har nemlig ikke sultestrejket helt og aldeles, idet han har fået drop med vand, salte og vitaminer.

»De har kunnet holde hans livsvigtige funktioner i gang. Jeg tror ikke, at han får nogen mén, men det tager nok et års tid, før han er rigtig sig selv igen«, siger Jens Kondrup.

Under en komplet sultestrejke kan hjernen ellers tage skade, men al-Khawaja har, de gange han har optrådt offentligt, virket klar i hovedet. Og selvom han har mistet meget muskelmasse, har muskelceller den egenskab, at de kan bygges op igen.

LÆS OGSÅ

Al-Khawaja blev anholdt sidste år for at opfordre til et systemskifte og siden idømt livsvarigt fængsel.

Abdulhadi al-Khawajas sag er i øjeblikket for retten igen i Bahrain. Han har fået lov til at få sagen prøvet ved en civil domstol, og andet retsmøde i sagen er sat til tirsdag.

Hans datter, Maryam al-Khawaja, skriver på Twitter, at hendes far vil indgå i et program, der skal bringe ham tilbage til at spise normalt. Men hun skriver også, at han er blevet tvangsfodret, og at det er tortur.

Ifølge familien og al-Khawajas advokat vil der senere i dag blive offentliggjort en erklæring om, hvorfor al-Khawaja har valgt at stoppe sin sultestrejke.

FACEBOOK

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden